Kære du

Du lyder som en skøn pige. Måske er du anderledes end de fleste, men det gør dig bestemt ikke forkert. 

Når man er 14 år, som du er, sker der bare vildt meget. Man udvikler sig selvfølglig meget sådan rent fysisk, men det er faktisk endnu vildere alt det der sker indeni kroppen. Både den måde man tænker, føler og forstår sig selv, sine venner og resten af verden ændrer sig helt vildt om teenageårene. 

Derfor er det heller ikke unormalt at opleve at man pludselig føler sig meget anderledes. Eller at man føler at man glider væk fra de venner man ellers plejede at være tæt med. 
Jeg tror ikke at du er for anderledes. Jeg tænker nærmere at du, og for den sags skyld også dine venner, er igang med at udvikle jer fra børn til voksne. Og det er bare ofte en "rejse", hvor man kan have nogle ret vilde ture og opdagelsesrejser for at finde ud af hvem man egentlig er. 

Det kan let komme til at betyde at man i perioder går helt andre veje end vennerne, og derfor også kommer til at føle sig meget anderledes...og måske ensom. 
Jeg tror de fleste mennesker oplever det at føle sig ensom ind imellem. Mange oplever det første gang i teenageårene, hvor man lige præcis bliver mere opmærksom på hvem man egentlig er, og på de relationer man har til andre mennesker. Det kan være fordi man slet ikke føler man har venner. Men også mennesker som faktisk har mange venner, kan føle sig ensomme, hvis de ikke føler, at de har venner som forstår dem. Eller hvis de ikke føler de kan være sig selv sammen med vennerne. 

Du er perfekt og dejlig som du er. Selvom du oplever at du lige nu er ved at glide væk fra vennerne, betyder det ikke at dine interesser er forkerte eller for anderledes.
Det betyder bare at du lige nu er ved at udforske en særlig del af verden og dig selv, som dine venner måske ikke har samme interesse for lige nu. Men det åbner så til gengæld op for at du kan møde nye venner, som du oplever at have et fællesskab med.
Det kan også være at dine nuværende venner lige så stille rykker sig, og bliver mere og mere åbne overfor de ting du interesserer dig for. Eller at du igen opdager nye sider af dig selv, og på den måde finder tilbage til dine venner? Som sagt er teenageårene bare en tid hvor verden åbner sig op, og derfor kan det også let føles som om man kommer meget langt væk fra sine venner. Men man kan sagtens finde tilbage til hinanden igen. 

Prøv også at huske på at vi som mennesker rummer rigtig mange forskellige sider. Måske er du på nogle punkter blevt anderledes fra dine venner lige nu. Men er det på ALT? Det er det måske, og det er også helt okay. Men der kunne måske også være enkelte sider af der der har masser til fælles med nogle af vennerne? 
Nogle gange kan det være svært at se muligheder, hvis man tænker for meget i enten/eller. 
Mange voksne "deler" forskellige typer af venskab ud på forskellige mennesker. En ven kan man tale om følelser med. En ven kan man dele interessen for musik med. En kan man egentlig ikke snakke specielt godt med, men man har det bare skide skægt når man er sammen? 

Igen vil jeg understrege at du ikke er for anderledes. Du er perfekt som du er, så bliv ved med at være dig.

Vær åben overfor dine venner og andre mennesker du møder. Husk at alle mennesker rummer mange sider, og selv om dine venner måske virker til at være meget anderledes end dig på alle måder, kan der sagtens være områder hvor I kan "finde hinanden"

Jeg tænker at du bliver nødt til at give dig selv og dine venner tid. Tid til at udforske hvem du er. Tid til at opdage nye sider ved dine gamle venner, og tid til, måske, at finde helt nye relationer.

Og til sidst tænker jeg også at det er vigtigt at du taler med nogen om hvordan du har det. Der er som sagt intet forkert eller mærkeligt i den her følelse af at være anderledes. Det kan være vigtigt at tale med nogen om det, for netop at holde fast i at det faktisk er en naturlig ting. Går man alene med følelsen kan den let vokse, hvilket betyder at følelsen af ensomhed også kan vokse. 
Hvis du ikke føler dig så tæt med dine venner lige nu, er de måske ikke så oplagte at tale med om det? Men måske har du en søster, en forældre, noget andet familie eller noget helt fjerde du kan tale med de her ting om. Jeg er næste n sikker på at du vil opdage at de også kender til følelsen af at være anderledes. Og følelsen af at føle sig ensom...i hvert fald ind imellem. 

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at logge på vores chat og snakke med en af vores frivillige rådgivere. 

Gode hilsner
Niels-Christian