Min flirt, vi var kærester, bruddet, savner ham, hårde måneder

brevkassespørgsmål

Min flirt, vi var kærester, bruddet, savner ham, hårde måneder

brevkassespørgsmål af
Ida
15 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

hey CyberHus

jeg skriver ind til jer fordi jeg virkelig har brug for jeres hjælp, mine to søstre har også skrevet herind de hedder Frederikke og Caroline, men idag skriver jeg herind.

jeg har som sagt brug for jeres hjælp og det hele startede for lidt over et halvt år siden lige før jul, jeg havde været i Canada i 5 uger hvor jeg havde mødt denne her søde fyr til en fest, vi sås lidt bare som venner og flirtede lidt men de sidste 2 uger blev vi enige om at være mere end bare venner, vi blev kærester og havde det entlig rigtig godt sammen og det føles endelig som om at jeg havde fundet en som jeg var rigtig forelsket i det var ægte det vi havde. Efter de 2 sidste uger og jeg skulle hjem til Danmark igen var det rigtig hårdt savnede ham hele tiden og kunne kun tænke på ham han var hele min verden, mit savn var rigtig stort og det var svært ikke at kunne ses andet end over FaceTime men det Brugte vi så også rigtig meget vi snakkede sammen rigtig mange gange på en dag og også sent om aftnen og nogle gange om natten fordi Canada jo er 6 timer bagud ihvertfald der hvor N bor. Jeg havde aldrig min telefon på lydløs om natten for hvis han nu ringede ville jeg jo tage den selv om at den var 3 om natten for ville jo gøre alt for at tale med ham for at se ham, det var ham jeg drømte om hver nat. Efter 2 måneder ca kom de til Danmark i 2 uger og det var rigtig hyggeligt det var de fedeste 2 uger men da han tog hjem, kom hverdagen flyvende tilbage i mit hoved igen. Igen lå jeg aleen i min seng der var ingen arme at ligge i mere og det var rigtig hårdt hårdere end før og efter 3 uger kunne eg ikke holde det ud mere der måtte ske noget mit savn var blevet for stort selv mine lærere var begyndt at lægage mærke til at jeg ikke var til stede i undervisningen det eneste jeg kunne tænke på var ham indet andet, og en lørdag aften skete det jeg ringede til ham og fortalte hvordan eg havde det og begyndte faktisk at græde for savnede ham så meget savnede at se ham i virkeligheden og ikke bare på en MacBook skærm savnede at ligge i hans arme og føle mig tryg. Efter 5 timers snak blev i enige om at vi skulle prøve at komme over hinanden og ikke være kærester mere det var en fælles beslutning og faktisk mig der sagde det men bruddet var så hårdt. Det føltes som det lys han skinnede ind i min verden var forsvundet som om alt var sort, eg var ikke glad jeg var ikke trist eller ked af det jeg havde ingen følelser i de 2 måneder det varede alt var sort men verden var gået i stå og ville ikke starte igen. Det var de 2 hårdeste måneder i mit liv, selv hårdere end den måned hor min lillesøster var dødelig syg hvor lægerne sagde at hun ingen chance havde for at overleve at hun ville død i vores arme men hvor hun faktisk kæmpede sig igennem det og overlevede selv om lægerne sagde at der var 0 procent chance for overlevelse det var jeg virkelig ked af det og græd hele tiden her var min verden bare sort hvid og sat på pause. Som sagt var det 2 sindsyg hårdre måneder med mange skænderier med min storesøster Frederikke og mine forældre og lærerne. Det er efter hånden ved at være 3 uger siden men det fylder stadig savner ham men tror jeg har forstået det nu, men det stopper ikke her der er skam flere problemer end det. Vi skal flytte til Canada, ÅH NEJ og vi skal bo ved siden af ham og hans familie self. Min søster F er kærester med N storebror M og det er jobbare fedt det betyder at vi skal spise sammen med familierne gå i klasse sammen danse sammen hos CDC osv og det er jeg virkelig nervøs for har ikke snakket med ham siden bruddet for har ikke kunnet klare det er først ved at være ovre de hårde måneder nu og har ikke brug for at se på hans smukke ansigt og falde for ham igen for det tror eg alle piger vil hvis de så ham og det var også det je faldt for han er virkelig pæn sådan det helt overdrevet. Men noget bliver jeg nød til at gøre for tiden løber fra mig der er lige under 2 uger til at vi flytter og skal have snakket med ham inden, vær gang han ringer tager jeg den ikke er bare ikke klar og ved ikke om je når at blive det han ringer 3 gange om dagen med et håb om at jeg vil svare ham men det gør jeg ikke og føler mig virkelig ond for inderst inde vil jeg gerne tage den men kan bare ikke, ved jo ikke hvad han vil sige er bare virkelig bange ej det ord duer ikke afraid passer bedre selv om det også er en form for bange så passer det bare bedre ind, gvad hvis han diger at han har fundet en ny det vil knuse mit hjerte, men hvad hvis han siger han savner mig og alle de ting jeg gerne vil høre for er jo ikke ovre ham elsker ham stadig og kan ikke rigtig give slip. Vil bare gerne være modig nok til at tage den når han ringer eller selv ringe op til ham, bare gå ind på hans Instagram eller andre af hans sociale midier se om han har slettet billederne af os se om han er kommet videre men bliver knust hvis de ikke er der hvis han har slettet dem. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gære har virkelig brug for jeres hjælp så hurtigt som muligt fordi at har kun 12 dage inden tiden løber ud og det er for sent om 12 dage sidder jeg i et privat fly på vej til Canada og der vil jeg have snakket med ham inden det siger alle jeg skal min bedste veninde mine søstre mine forældre og bedste forældre alle siger det og jeg vil gøre det men hvornår er jeg klar hvornår er jeg modig er det bare at springe ud i det og så må det briste eller bære eller hvad skal jeg gøre. Håber i kan hjælpe❤️ Elsker jeres side den er fantastisk knus Ida

Svar: 

Kære du

Det lyder virkelig som om, at du har været igennem en følelsesmæssig rutsjebanetur det sidste halve år pga. den her fyr. Det er virkelig ikke altid let at være forelsket. Der kan følge en masse smerte med, fordi man er så glad for et andet menneske, at det kan føles som om at personen er hele ens verden. Jeg vil prøve at skrive lidt om hvad jeg tænker om din situation herunder.

På dit brev lyder det som om, at du blev enig med dig selv om, at det var bedre at I slog op end at være kærester, fordi det var så frygteligt hårdt at undvære hinanden hver eneste dag. Så hårdt at det kom til at fylde alle dine tanker. Men det lyder også som om, at det virkelig har været svært efterfølgende, fordi du selvfølgelig stadig savnede ham rigtig meget. Det er helt forståeligt, da det ikke er nemt bare at lægge låg på så mange stærke følelser til et andet menneske fra den ene dag til den anden. Uanset om det er ens egen beslutning eller ej, tænker jeg at man bagefter skal igennem en form for proces, hvor man stadig tænker helt vildt meget på hinanden hver dag, selvom man forsøger at "løsrive sig". Du beskriver, at det var som om alting var sort bagefter, og at du ikke kunne føle noget som helst. Det lyder rigtig hårdt, at du har haft det så svært, men jeg tænker, at det er en meget naturlig reaktion, du har haft. Det kan måske være lettere at håndtere situationen, hvis man slår alle ens følelser fra, end hvis de er så store at de næsten ikke er til at rumme.

Du skriver også, at du først er ved at være ovre de hårde måneder nu, men at du nu igen er tvunget til at tage stilling til hvad der skal ske, fordi I nu skal flytte til Canada, hvor du kommer til at se N meget. Jeg forstår godt, at det må være rigtig hårdt, da alle de her følelser du måske har prøvet at gemme væk, sikkert kommer op i dig igen. Men på det du skriver, får jeg også et indtryk af, at du stadig er utrolig glad for N, fordi du skriver, at du stadig elsker ham. Du fortæller, at han har haft ringet til dig 3 gange om dagen, men at du ikke tør tage den, selvom du inderstinde gerne vil. Jeg forstår godt, at det kræver rigtig meget mod at snakke med ham igen, efter sådan en svær periode. Du kan ikke med sikkerhed vide, hvordan han har det, eller hvad han tænker om det hele, men når han ringer til dig 3 gange om dagen, tænker jeg, at det er et klart signal om, at du fortsat fylder rigtig meget i hans tanker. Det er altid en frygt, at den man holder af har fundet en anden, men hvis han havde det, tror jeg ikke han ville gøre så stor en indsats for at komme i kontakt med dig - for så ville det jo på en måde være spild af hans tid.

Du spørger, hvad du skal gøre, da du skal have snakket med ham inden I tager afsted til Canada. Det er svært at vurdere for mig, hvordan det vil være allerbedst for dig at gøre, men jeg synes han sender nogle positive signaler og jeg tænker derfor at det er en rigtig god ide at få snakket med ham. Jeg tror faktisk på, at der er god sandsynlighed for, at han også savner dig rigtig meget, og bare glæder sig til at se dig igen. Den her samtale vil måske blive en kæmpe lettelse for dig, hvor du får løsnet op for en masse følelser og tanker som du har båret rundt på rigtig længe nu. Det kan måske hjælpe dig, at se det her som en ny mulighed eller start for jer, fremfor at det er noget ubehageligt at I igen skal ses. Hvis det er svært at tage snakken med ham over telefon, kan du også skrive en besked til ham, hvor du fortæller, hvordan du har det og spørger ind til hvad han tænker om det hele. Måske vil det også derefter, være nemmere at finde modet til at snakke med ham i telefon. Du skal gøre det som du er mest tryg ved. Du har sikkert også en masse frygt indeni, frygt for at han fx ikke savner dig, men uanset hvad tror jeg, at det er rigtig rart med en afklaring for dig, da du på den måde bliver klogere på hele situationen.

Uanset hvordan jeres snak går inden I tager afsted, tænker jeg også, at det er vigtigt, at du mærker efter og passer på dig selv, når I kommer til Canada. Tænk over hvad der føles mest rigtigt at gøre. Hvis du har lyst til at det skal være dig og N igen, og han har det på samme måde, er det jo en fantastisk ny begyndelse for jer, og I kan virkelig nyde at I nu kan bruge så meget tid sammen. Omvendt hvis det ikke bliver sådan, er der måske også en mening med det, og du må se om du kan finde det positive i livet, og måske stadig have et fint forhold til N.

Det lyder som om, at du har snakket både med familie og veninder om din situation, og det tænker jeg er rigtig godt. Det er nemlig rigtig rart at snakke med nogle man har tæt på sig, når det hele bare er svært. Så bliv ved med det, det er en styrke at kunne dele sine tanker med andre og bede om råd.

Jeg tror på, at du kan finde modet, og tage det skridt det kræver igen at snakke med N. Jeg tror på at det vil være en lettelse for dig. Kærligheden kan være så uendelig fantastisk og samtidigt føles så utrolig hård. Men jeg håber, at du tør tro på den - det hele skal nok gå. Ønsker dig alt det bedste, og sender en masse styrke din vej. 

De bedste hilsner

Annika

 

Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program