hey CyberHus

jeg skriver ind til jer fordi jeg virkelig har brug for jeres hjælp, mine to søstre har også skrevet herind de hedder Frederikke og Caroline, men idag skriver jeg herind.

jeg har som sagt brug for jeres hjælp og det hele startede for lidt over et halvt år siden lige før jul, jeg havde været i Canada i 5 uger hvor jeg havde mødt denne her søde fyr til en fest, vi sås lidt bare som venner og flirtede lidt men de sidste 2 uger blev vi enige om at være mere end bare venner, vi blev kærester og havde det entlig rigtig godt sammen og det føles endelig som om at jeg havde fundet en som jeg var rigtig forelsket i det var ægte det vi havde. Efter de 2 sidste uger og jeg skulle hjem til Danmark igen var det rigtig hårdt savnede ham hele tiden og kunne kun tænke på ham han var hele min verden, mit savn var rigtig stort og det var svært ikke at kunne ses andet end over FaceTime men det Brugte vi så også rigtig meget vi snakkede sammen rigtig mange gange på en dag og også sent om aftnen og nogle gange om natten fordi Canada jo er 6 timer bagud ihvertfald der hvor N bor. Jeg havde aldrig min telefon på lydløs om natten for hvis han nu ringede ville jeg jo tage den selv om at den var 3 om natten for ville jo gøre alt for at tale med ham for at se ham, det var ham jeg drømte om hver nat. Efter 2 måneder ca kom de til Danmark i 2 uger og det var rigtig hyggeligt det var de fedeste 2 uger men da han tog hjem, kom hverdagen flyvende tilbage i mit hoved igen. Igen lå jeg aleen i min seng der var ingen arme at ligge i mere og det var rigtig hårdt hårdere end før og efter 3 uger kunne eg ikke holde det ud mere der måtte ske noget mit savn var blevet for stort selv mine lærere var begyndt at lægage mærke til at jeg ikke var til stede i undervisningen det eneste jeg kunne tænke på var ham indet andet, og en lørdag aften skete det jeg ringede til ham og fortalte hvordan eg havde det og begyndte faktisk at græde for savnede ham så meget savnede at se ham i virkeligheden og ikke bare på en MacBook skærm savnede at ligge i hans arme og føle mig tryg. Efter 5 timers snak blev i enige om at vi skulle prøve at komme over hinanden og ikke være kærester mere det var en fælles beslutning og faktisk mig der sagde det men bruddet var så hårdt. Det føltes som det lys han skinnede ind i min verden var forsvundet som om alt var sort, eg var ikke glad jeg var ikke trist eller ked af det jeg havde ingen følelser i de 2 måneder det varede alt var sort men verden var gået i stå og ville ikke starte igen. Det var de 2 hårdeste måneder i mit liv, selv hårdere end den måned hor min lillesøster var dødelig syg hvor lægerne sagde at hun ingen chance havde for at overleve at hun ville død i vores arme men hvor hun faktisk kæmpede sig igennem det og overlevede selv om lægerne sagde at der var 0 procent chance for overlevelse det var jeg virkelig ked af det og græd hele tiden her var min verden bare sort hvid og sat på pause. Som sagt var det 2 sindsyg hårdre måneder med mange skænderier med min storesøster Frederikke og mine forældre og lærerne. Det er efter hånden ved at være 3 uger siden men det fylder stadig savner ham men tror jeg har forstået det nu, men det stopper ikke her der er skam flere problemer end det. Vi skal flytte til Canada, ÅH NEJ og vi skal bo ved siden af ham og hans familie self. Min søster F er kærester med N storebror M og det er jobbare fedt det betyder at vi skal spise sammen med familierne gå i klasse sammen danse sammen hos CDC osv og det er jeg virkelig nervøs for har ikke snakket med ham siden bruddet for har ikke kunnet klare det er først ved at være ovre de hårde måneder nu og har ikke brug for at se på hans smukke ansigt og falde for ham igen for det tror eg alle piger vil hvis de så ham og det var også det je faldt for han er virkelig pæn sådan det helt overdrevet. Men noget bliver jeg nød til at gøre for tiden løber fra mig der er lige under 2 uger til at vi flytter og skal have snakket med ham inden, vær gang han ringer tager jeg den ikke er bare ikke klar og ved ikke om je når at blive det han ringer 3 gange om dagen med et håb om at jeg vil svare ham men det gør jeg ikke og føler mig virkelig ond for inderst inde vil jeg gerne tage den men kan bare ikke, ved jo ikke hvad han vil sige er bare virkelig bange ej det ord duer ikke afraid passer bedre selv om det også er en form for bange så passer det bare bedre ind, gvad hvis han diger at han har fundet en ny det vil knuse mit hjerte, men hvad hvis han siger han savner mig og alle de ting jeg gerne vil høre for er jo ikke ovre ham elsker ham stadig og kan ikke rigtig give slip. Vil bare gerne være modig nok til at tage den når han ringer eller selv ringe op til ham, bare gå ind på hans Instagram eller andre af hans sociale midier se om han har slettet billederne af os se om han er kommet videre men bliver knust hvis de ikke er der hvis han har slettet dem. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gære har virkelig brug for jeres hjælp så hurtigt som muligt fordi at har kun 12 dage inden tiden løber ud og det er for sent om 12 dage sidder jeg i et privat fly på vej til Canada og der vil jeg have snakket med ham inden det siger alle jeg skal min bedste veninde mine søstre mine forældre og bedste forældre alle siger det og jeg vil gøre det men hvornår er jeg klar hvornår er jeg modig er det bare at springe ud i det og så må det briste eller bære eller hvad skal jeg gøre. Håber i kan hjælpe❤️ Elsker jeres side den er fantastisk knus Ida