Hej Cyberhus. I skal vide, at jeg bruger jeres brevkasser rigtig meget! Mit problem: Det er den 8/6 09 idag, og skoleklokken ringer. Jeg går ud mod cykelstativerne, da jeg passerer Bklassens klasselokale. en stemme jeg kender alt for godt råber: "Heej B!" E. stemme, min bedste venindes stemme. Jeg vender hurtigt om og skynder mig ind til hende. Jeg ser S og A, mine to andre veninder, og E. Vi er fire i vores lille gruppe. Mig, E, S og A. Vi snakker i 5 min, da S og A uden en lyd, tager deres tasker og marcherer ud af døren.

Så er der kun mig og E tilbage. Vi ringer til A, men de er åbenbart taget hjem til hende, begge to. E gad godt vide hvad de snakkede om hjemme hos A. "Hvorfor siger du det?" spørger jeg. E forklare at S og A har være underlige på det sidste. Som om de er sure på E og mig, bare fordi vi er verdens bedste veninder. E og jeg tager hjem til E. Vi ligger på sengen og keder os.

E tager et billede ud fra en ramme hun har stående. Et billede af S. Vi sidder og snakker om at hun egentlig ikke er så køn som alle folk går og tror. Hvor er vi onde. Hun er vores veninde! Til sidst er der ikke mere at kritisere ved S, og jeg forslår at vi kan gå på computeren. "god idé," siger E, rejser sig op med billedet i hånden, kyler billedet ned på gulvet og går ud af døren til værelset, mens hun mumler et stille "uups!" Dér sidder jeg, målløs, og kigger hen på en ramme der er tom og et billed af en af mine bedste veninder, der ligger og flyder på gulvet af M værelse.