Hej med dig.

At være betaget en lærer/vikar er ikke en nem situation at være i. Især ikke, hvis det går ud over koncentrationen og man ikke rigtig kan tænke på andet. Du er langt fra den eneste, som har oplevet at stå i den slags situation. Især i puberteten kan mange opleve, at der dukker tanker eller følelser op, som man ikke har oplevet før. Det er sådan set meget normalt - men i nogle tilfælde også ret upraktisk, når det f.eks. er en lærer, man får følelser for. Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal gøre. 

Du er selv meget tydelig omkring, at du godt ved at det ikke vil gå mellem jer, og det synes jeg er rigtig flot observeret. Som du skriver, er han meget ældre end dig, og har en kæreste. Jeg vil tilføje, at han faktisk slet ikke må have noget kørende med en elev, for så kan han miste sit job. Jeg tænker, at du kan forsøge er at acceptere dine følelser for ham, men vælge ikke at handle på dem. Det er nemlig dig, der bestemmer over dine følelser, og du kan derfor vælge, at du ikke vil lade dem fylde for meget. Det kan du blandt andet gøre ved at sige til dig selv "Jeg vil ikke lade mine følelser løbe bestemme. Jeg vil selv have styringen!". Du kan f.eks. øve dig i at lave noget andet, når du kommer til at tænke på ham. Det kan være at tegne en tegning, sende en sms til en veninde, snakke med sidemanden osv. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det - øvelse gør mester! En anden ting, du kan gøre er at fortælle en veninde om dine tanker eller skrive dem ned i en dagbog. Det kan være en god måde at få dem ud af kroppen på. Det kan også være, din veninde har andre gode ideer til, hvad du kan gøre. I timerne kan du f.eks. bestemme dig for at lytte til undervisningen og skrive rigtig mange notater, for at holde din koncentration rettet mod emnet. 

Jeg ønsker dig held og lykke med følelserne og med at gøre noget ved dem. Husk på, at følelser kan gå væk igen og altså ikke varer for evigt! 

Mai