Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært. Det er hårdt at være forelsket og føle, at man ikke kan være sammen så meget, som man gerne vil.

Langdistanceforhold kan være rigtig hårde, fordi det kan være svært at få set hinanden. Dels fordi I er så unge, ikke har kørekort eller mulighed for helt selv at bestemme hvornår I skal ses, og derudover gør det, det selvfølgelig ikke nemmere, at din kæreste fortsat er på efterskole. Jeg går dog ud fra, at han holder her i løbet af nogle måneder, og så bliver det måske lidt nemmere, at få set hinanden i weekenden.

Du skriver, at du er rigtig glad for din kæreste, men at du samtidig indimellem er i tvivl om du bare skal give op. Jeg synes, at hvis du er rigtig glad for din kæreste, så fortjener han og jeres forhold også, at I prøver at give det et forsøg med at være kærester på afstand. Hvis du elsker ham, og føler han er savnet og de ofringer du må gøre værd, så synes jeg uden tvivl, at I skal forsøge, om I ikke kan få det til at fungere.

Når man har langdistanceforhold, så må man også gøre op med sig selv, om man er villig til at ofre det som det kræver. At bo langt fra sin kæreste betyder jo, at man må bruge flere weekender på at besøge hinanden, hvilket kan komme til at gå ud over ens sociale liv derhjemme. Man må måske sige nej til lidt flere fester eller hyggeaftener med vennerne. Omvendt kan man måske lære ens kærestes venner at kende, så de også bliver ens venner, og så får man jo sin kæreste at se, hvilket forhåbentlig vejer op for, at man må se sine venner lidt mindre :-) Du nævner også, at mange af dine nye venner fra efterskolen bor i København, så på den måde vil du måske kunne få dækket dit sociale behov, når du ikke kan være derhjemme.

At få langdistanceforhold, kræver som sagt, at man gør nogle ofringer og kan håndtere, at det er svært. Et langdistanceforhold behøver ikke være sværere end andre forhold, for alle forhold kan jo have deres udfordringer. For at få det bedst mulige langdistanceforhold, tror jeg, at det er en rigtig god idé, at vænne sig til at snakke i telefon sammen. For eksempel hver aften inden man skal sove. På den måde bevarer man den nære relation og det bånd man har til hinanden, selvom man ikke ses så ofte. Find nogle hyggelige stunder og rutiner at have sammen, selvom I ikke er fysisk sammen. Det gør det hele lidt hyggeligere, og gør dagene nemmere, når man savner, fordi man kan glæde sig til, at skulle snakke sammen inden sengetid.

Jeg tror også, at det er rigtig vigtigt, at man i et langdistanceforhold sætter sig nogle mål for forholdet. Hvornår skal det slutte og blive til et forhold, hvor man bor tæt på hinanden? Hvornår vil det være realistisk, og hvem vil helst flytte hen til den anden? Hvis I laver nogle planer og har nogle drømme, er det nemmere at kæmpe sig igennem dagene, når man synes det hele er svært, og at der er lang til ens kæreste. At se fremad og glæde sig til fremtiden sammen, vil måske kunne hjælpe dig med at kæmpe for forholdet, lige så længe som du føler det er værd at kæmpe for.

Held og lykke med kærligheden! :-)

Mange hilsner

Christina.