Hej med dig.
Jeg kan sagtens forstå, du bliver ked af det og føler, at du går i panik, når en anden person bestemmer over dig og ligefrem råber ad dig. Det er en helt naturlig reaktion, din krop viser, ved at øjnene begynder at blinke, og tårerne presser sig på. Det er rigtig flot af dig, at du skriver herind, når du får det sådan.

Ofte kan det være svært at arbejde sammen med en person, der ikke arbejder på samme måde som én selv. Som du selv skriver, beskriver du dig selv som en person, der er vant til at tage styringen i gruppearbejdet, og den som laver det meste arbejde. Alle mennesker arbejder forskelligt, og man vil altid have nogle personer, som man bedre kan arbejde sammen med end andre. Det er en ulempe, at skulle lave gruppearbejde i grupper, man ikke selv bestemmer. Især når man kommer i gruppe med en person, man slet ikke kan arbejde sammen med. Det lyder ikke til, at din makker og dig er de bedste samarbejdspartnere, måske fordi I begge gerne vil bestemme og fordi, I arbejder i hver jeres tempo. Det er ikke i orden, at ens makker begynder at bestemme så meget, at hun råber ad én, og jeg kan sagtens forstå, at du følte dig skræmt.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan fremlæggelsen gik i mandags, og hvordan hun reagerede på, at du ikke kom. Jeg håber, at det gik godt for jer. Derfor vil jeg hellere forklare dig lidt om, hvorfor man kan føle sig helt i panik, når man kommer i sådan en situation, som du var ude for i sidste uge:

Du lyder som en pige, der har godt styr på skolen, og som gerne vil arbejde og lave noget seriøst. Dette er nok også grunden til, at du føler dig som "lederen" mange gange, og som "hende der laver mest" - fordi du har godt styr på tingene og har et godt overblik over det, der skal laves.  Når man føler, at man har styr på tingene, skal der ikke meget til, at man føler, at man ikke har det. Da din makker overtog jeres projekt ved at bestemme hvilke ting, der skulle med i den (selvom du fandt nogle gode hjemmesider), og hvornår I skulle lave den, og hvornår du måtte lave noget, så har du mistet overblikket og kontrollen over opgaven. Det er en uvant situation for dig, ikke at kunne bruge tiden fornuftigt og være medbestemmende. Når man kommer i en situation, man ikke er vant til, er man mere skrøbelig end normalt. Når en person råber ad én, er det helt naturligt at føle sig skræmt, fordi det virker truende og kommer uventet. Samtidig var du allerede i en situation, hvor du følte dig overset, og dette åbner op for en masse følelser, så man bliver ked af det.

Til en anden gang, du skal lave gruppearbejde, kan det være en god ide, at lave en plan for jeres fremlæggelse. Fx kan I snakke om, hvornår I vil lave opgaven, hvem der skal lave hvad, og hvordan fremlæggelsen skal ende ud med at være inden i går igang med arbejdet. Det kan også være en god ide snakke med din lærer, hvis du kommer ud for noget lignende igen. Læreren kan hjælpe med, hvordan man kan få gruppearbejdet til at fungere, eller hjælpe dig med at komme i en gruppe med nogle, du arbejder godt sammen med.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, selvom fremlæggelsen allerede er overstået. Held og lykke i fremtiden.

Venlig hilsen Mette