hej ! okey først vil jeg lige sige at jeg ikke er sikker på jeg skriver det rette sted. og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg kan læse de kommentare der er blevet opsat på min historie,.... jeg er nu fjorten år gammel og er blevet slået af min far for nyeligt.... det er ikke første gang. men sidst han gjorde det var jeg meget lille, og så flyttede min mor væk med os i et par år.... de bor stadigvæk ikke sammen men vi ser ham næsten hver dag! det var sådan at mig og min far var kommet op i et skænderi, hvor han uden grund ville have at jeg flyttede ind til ham, selvom at jeg for længst har sagt at jeg ville bo hos min mor.... når men jeg blev ved med at insistere på at jeg ikke skulle ind til ham.... han fik mig så tvunget til at pakke en taske, og vi var på vej mod døren da min mor kom hjem fra arbejde.... hun sagde meget tydligt til min far at jeg skulle blive og han ikke kunne bestemme det.... for de har 50% forældremyndighed hver til at bestemme over mig.... da han råbte til mig at jeg skulle komme, blev jeg stående og ville ikke gå hen til ham... så gik han hen og rakte ud efter mig.. jeg nåede at gå et skridt tilbage så han ikke kunne nå mig, i samme øjeblik styrtede han hen til mig og vred min arm om på ryggen, han skubbede den så langt op han kunne og prøvede at skubbe mig ud af døren.. det gjorde forfærdeligt ondt, så jeg stillede mig på tær for det ikke ville være så stor en smerte.. men han blev ved med at vride... i sidste sekund løb underboen op af trapperne for at se hvad der skete, hun havde hørt mine smerteskrig.... men han smækkede bare døren lige i hoved på hende og låste... endelig gav han slip og min mor tog mig væk fra ham..... ham ville straks snakke med min mor på to-mands hånd. så de gik ind i stuen og snakkede.. imens stod jeg helt alene ude i køkkenet og rystede, jeg kiggede på min arm, den var helt hæved og knaldrød... efter noget tid, kom de ud.. ( det skal lige siges at min mor og far havde noget kørende i øjeblikket) min mor havde gjort det klart at hun ikke ville være sammen med ham mere... det var min far helt oppe og køre over.. så han begyndte at tage alt af verdi, i lejligheden.. men da han kom til min mors pc, tog hun blidt fat i ham og sagde at han havde ingen ret til at tage hendes computer, og hun ikke kunne undvære den ( hun betaler regninger over netbank) så flippede min far helt ud og stillede pcén og gik lige i flæsket på min mor forand mig! han slog hende med hårde knytnæver i hoved.... uden at tænke gik jeg hen og råbte " laad mor være, du må ikke slå hende!!" lige op i hoved på ham... det var nok noget af det sidste jeg skulle have gjort.. i løbet at et øjeblik gav han slip på min mor og gik hen og gav mig en knytnæve lige på kindbenet, så jeg røg et meter bagud og landede med et knald på gulvet.... efter alt det, skete der en masse ballade... det enete med han tog min bror og aalt hvad vi havde af verdi (inkl. mobiler) og gik... efter alt det var jeg fulstændig færdig, jeg havde ikke en gang enagi til at græde... min kind var på størrelse med en fodboldt og helt blå og gul... efter et par dage skulle jeg ind til ham og "snakke" der fik mig overbevist om at det var min skyld at han begyndte at slå...... han tror stadig jeg har tilgivet ham, men inderst inde længdes jeg efter at slå ham i gulvet, så ham kan se hvor ondt det gjorde, både fysiks men også psykisk ( er det forkert?? at tænke sådan?) det skete i maj måned, i dette år.... han siger at han måske kan komme til det igen hvis jeg ikke holder kæft når han beder mig om noget... jeg vil ikke have noget at gøre med ham mere.. men jeg ved ikke hvordan? hvis jeg snakker med nogle og han for noget af vide om det... ville jeg kunne tænke på hvad han ville gøre ved mig... jeg er blevet så underlig indeni... jeg har ingen appetit og når jeg så endelig spiser for jeg kvalme... og jeg bliver bange når han ringer til mig eller min mor... jeg bliver også nervøs i løbet af no time.... hjælp mig.... hvad kan jeg dog gøre...!!! hilsen den desperate... ps. jeg tør ikke skrive min mail fordi han kan min kode, så hvis han ser det....