Hej med dig!

Først vil jeg bare lige sige tak for din besked her i brevkassen. Det er er godt, at du har mod på at fortælle lidt om, hvordan du har det lige nu. Jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål så godt, som jeg kan, og så håber jeg, at det på den ene eller anden led kan hjælpe dig.

Jeg er rigtig ked af at høre dig fortælle, at du ikke har det godt i din klasse, og at det påvirker dig hver dag. Det lyder til, at du er havnet i en klasse, hvor snakken i høj grad går på sex og fester. Samtidig skriver du, at du er den eneste, der er jomfru i klassen, og at det er som om, at de andre har ondt af dig over det, hvilket du er utilpas ved det. Til det har jeg bare lyst til at understrege over for dig, at det altså er helt normalt at være jomfru i en alder af 17 år. Statistikken siger, at gennemsnitsalderen for unge, der har sex for første gang er 16,5 år, så det er jo tæt på din alder. Det kommer, når man føler sig klar, og når man har fundet en, man har lyst til at have sex med. Derudover har jeg fuld forståelse for, at deres medlidenhed med dig får dig til at have det dårligt over ikke at have haft sex endnu. Uanset hvem man er i relation med, er det svært ikke at lade sig påvirke bare lidt af, hvad andre tænker om en. Det virker dog til, at det faktisk mest er fordi de andre i klassen netop har ondt af dig, at du får det dårligt med det. Hvis det kan være en hjælp for dig, vil jeg opfordre dig til at forsøge at se bort fra deres holdning og huske på, at der er mange på din alder, der ikke har haft sex endnu, og at det altså er helt normalt, og at du er god nok, lige præcis som du er.

Som jeg forstår på dig, var det, der gjorde din tid på efterskolen rigtig god, at du havde folk omkring dig, som så dig og accepterede dig for den, du var. Jeg kommer til at tænke på, at det måske kan virke som om, at dine klassekammerater måske ikke helt kender dig endnu. Der er kun gået ca. et halvt år, og det tager tid at lære hinanden at kende. Måske tror de, at du selv er rigtig ked af at at være jomfru, og derfor udviser de medlidenhed med dig, fordi de tror, at det er det, du har brug for. Hvis det var tilfældet, gør de det formentlig for at være sød ved dig, selvom det, for dig, virker som et misforstået hensyn. Jeg bed mærke i, at du nævner, at du har nogle at snakke med i klassen, selvom det er få. Her tænker jeg, at det er værd at holde fast i, at der trods alt er nogle i klassen, som du kan snakke med. Jeg ved ikke, om de andre i klassen ved, hvordan du har det med at gå i gymnasiet. Hvis ikke de rigtigt kender til det, kan det måske hjælpe dig at snakke med dem om det. Når der er noget, der fylder meget for en, er det altid en god ide at italesætte det. Det skal selvfølgelig være med nogle, du føler dig trygge ved. Måske der bare er én i klassen, du kunne forestille dig at fortælle det til? Hvis du fortæller lidt om, hvordan du har det i klassen, vil det også bidrage til, at de andre bedre kan lære dig og kende og derved acceptere dig, som du er. Måske ville de også forstå, at de altså ikke skal have ondt af dig og samtidig få øjnene op for, at der altså også er andet i verden at snakke om end sex og fester. På den måde kan det åbne op for rigtig meget godt, hvis man tør at fortælle om, hvordan man går og har det. Jeg er klar over, at det kræver lidt mod. Men jeg tror på, at man når længst med ærlighed, og samtidig virker du som en pige, der er god til at sætte ord på dine følelser, så jeg er sikker på, at du ville kunne gøre det. Hvis ikke der er nogen fra klassen, du føler, du kan snakke om det med, kunne du måske snakke med en veninde/ven uden for klassen, en søster/bror, en forælder, en lærer eller en helt tredje. Bare det at få snakket med nogen om det i det hele taget kan være med til at gøre det lettere for dig at håndtere. Desuden er der på de fleste gymnasier tilknyttet en skolepsykolog, som måske også kunne være en god idé at tale med. Dem ved jeg, at mange unge i gymnasiet bruger, når de har brug for at snakke om nogle problemer. 

En anden ting er, at du siger, at du ikke kan se dig selv være glad længere og ikke kan få en kæreste, som tingene ser ud lige nu. Det gør mig ondt, at det er sådan, du har det lige nu. Men samtidig kan jeg sagtens forstå, at det hele kan se sort ud lige nu, når du ikke føler, at du har det godt i klassen. Det er trods alt din hverdag at gå i skole for de næste to et halvt år i hvert fald, og det er vigtigt, at du kommer til at føle dig glad igen. Som du selv så fint skriver det, føler du, at du befinder dig i en bobbel lige nu. Bobler har det jo med at briste og varer altså ikke for evigt. Det billede, tror jeg, afspejler meget godt din situation lige nu, hvis det giver mening for dig? Er helt sikker på, at du nok skal komme ud af det og få det godt igen, selvom det er svært lige nu, og at du ikke lige føler, at du kan blive glad igen. I forhold til det her med at få en kæreste, kan jeg selvfølgelig ikke svare dig på, hvornår det sker. Men taget i betragtning af, at du skriver, at du havde mange drengevenner på efterskolen, virker det som om, at du er en vellidt pige blandt det modsatte køn. Derudover virker du som en pige, der reflekterer over tingene, hvilket er meget sympatisk. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme en dag. Jeg har altid fået at vide, at det sker, når man mindst venter det, og det synes jeg egentlig, er meget rigtigt formuleret.

Desuden vil jeg bare lige til sidst nævne, at det er dejligt at høre, at du ellers er glad for dine fag og lærerne. Det er trods alt rigtig vigtigt, når man går i gymnasiet, som du jo gør.

Jeg håber mit svar kunne bruges!

Hav det godt og pas på sig selv.

De bedste og varmeste hilsner fra Maria