Kære l.

Først og fremmest er det rigtig godt du skrev herind, for jeg kan godt forstå, at du har brug for råd til alle de tanker og følelser, som du går rundt med lige nu.

At være forelsket er en kæmpestor følelse, som kan fylde rigtig, rigtig meget. Man kan ikke lade være at tænke på den anden. Jeg synes faktisk, at du beskriver rigtig godt hvordan det føles, og jeg er sikker på, at der er mange der kan genkende de ting du skriver. Og så er det endnu sværere at føle, at man ikke kan gøre noget ved alle de følelser.

Jeg kan ikke helt fornemme, om du tænker, at der kunne være en chance hos hende eller ej. Men det første jeg gerne vil sige er, at jeg tror det er rigtig vigtigt, at du ved, at hvor urimeligt og hårdt det end må føles, så er det måske ikke hende, du skal ende sammen med. Du fortæller, at hun har mand og barn, er meget ældre end dig og din lærer. Det gør selvfølgelig ikke, at alle følelserne går væk. Måske er det en af grundene til, at du går og er så ulykkelig og trist over det. For ulykkelig kærlighed er en virkelig hård følelse at bære rundt på. Men måske kunne du holde fast i alle disse ting om hende du nævner, når det er allersværest. At det inderst inde måske er for det bedste, at I ikke er sammen. Det er ikke en tanke, som man bare sådan lige kan tro på i starten, og måske føles det lidt fjollet at sige sådan til sig selv. Men med tiden kunne det være, at det kunne blive en lille støtte.

Så tænker jeg også, at det kunne være du skulle tage en snak med hende. Du behøver ikke fortælle hende alt det du fortæller her, men måske fortælle hende, at du har en masse følelser omkring hende, som forvirrer dig. Hvis hun ved det, kan det være hun kan komme med nogle råd til hvordan du klarer de følelser, og er så måske opmærksom på at undgå mange af de berøringer, som gør det svært for dig at være omkring hende. Det lyder som om, at du har et nogenlunde tæt forhold til hende, når hun både er din lærer og kontaktlærer. Og når man møder et menneske, som betyder rigtig meget for en, kan der godt komme en masse forvirrende følelser. Det er også derfor jeg tænker, at du kunne prøve at åbne op overfor hende: På den måde kan det være, at I kan bevare det forhold I har, men på en måde, som er rar for jer begge. På en måde, som ikke forvirrer dig og gør dig ked af alle dine følelser.

Til sidst vil jeg sige til dig, at der ikke er noget i vejen med at have de følelser, du har. Man bestemmer ikke selv over sine følelser, nogen gange dukker de bare op, uden man havde troet, at det ville ske. Det er der ikke noget forkert i. Men du skal selvfølgelig ikke gå og være ulykkelig, og derfor håber jeg, at du kan bruge nogle af disse råd.

Kærlig hilsen Janne