Hej!

Jeg er en pige i 9. Klasse som netop lige er blevet færdig med første uger af mine eksamener.

Jeg føler at det er gået godt, da jeg er meget perfektionistisk omkring skole og tager det alvorligt, men selvfølgelig på den måde, at jeg også har masser af tid og plads til Venner, fest, famile og afslapning! Jeg nyder meget at leve i nuet og bare være positiv! 

Udover at jeg er perfektionist, så bekymrer jeg mig ikke over småting i hverdagen. Jeg lader intet påvirke mig, som ikke burde påvirke mig. Hvis nogen har det lidt dårligt med sig selv, og begynder at hakke ned på mig, så tager jeg det ikke til mig da det er deres eget problem- ikke mit. :) 

Så jeg er vel pænt selvsikker. Mine forældre er mine rollemodeller, jeg har altid set op til deres fantastiske personligheder og de er bare helt specielle! Jeg har lært meget af dem og taget deres råd til mig. 

det var en lille hurtig ting, jeg gerne ville tilføje. 

I går, var jeg lettet og stolt, da jeg følte mig rigtig on top til eksamenerne. Jeg havde det skønt og gik hjem med min veninde, så vi kunne fejre det og senere den aften, skulle vi videre til en fest, hvilket jeg brændte for- så Jeg kunne få lidt alkohol i blodet og bare føle mig fri og have det sjovt!

Vi ankommer til festen, alt går fantastisk, stemningen er perfekt med mine venner og veninder som jeg alle holder meget af...

Da festen bliver dæmpet lidt og folk hyggesnakker lidt omkring, går jeg ind i et af gæsteværelserne for at hente min taske.

Jeg kan høre nogle af drengene som snakker om mig og jeg fik Et Kæmpe chok!

De snakkede om at jeg åbenbart ikke var noget værd og at de kun var venner med mig fordi mine forældre er velhavende eller noget.

jeg vil ikke blande mine forældres økonomi med ind i det her, men det var egentlig det som det handlede om.

Jeg blev rasende og skuffet, da jeg aldrig har Tænkt over det sådan! Og jeg kunne aldrig finde på at vælge nogen folk ud fra deres "penge"! 

Det er jo latterligt! Den havde jeg godt nok ikke set komme.

Og i denne situation, var det svært for mig bare at sige "pyt med det". 

Det går mig faktisk rigtig meget på. Jeg har helt ændret syn på de drenge, jeg troede at de godt kunne lide mig for hvem jeg er...

En del af dem har prøvet rigtig meget at komme tæt på mig og meget personlige ting. Nu føler jeg at det ikke er noget værd for dem at vide!

Hvad skal de bruge det til, som jeg fortæller dem? 

Jeg blev sindssygt ked af det og rystet og snakkede med min tætte veninde om det og hun sagde at hun var rimelig sikker på at de går efter penge, da jeg har foræret en af drengene lidt penge, fordi han sagde at han var i en alvorlig penge-krise! 

det var ikke mange penge, men jeg føler mig stadig flov over At jeg gjorde det! 

Min mor ville ikke kunne forstå det her, det ved jeg bare. Jeg kan snakke med hende om alt. Altså der er ingen grænser! Også det som mor og datter normalt aldrig snakker om. men lige netop dette, det kan jeg ikke.

Det har bare vokset sig større og større i mig siden i aftes, og jeg har bare brug for at få det ud nu. Jeg ved ikke hvad jeg gør, jeg har det som om at jeg ikke kan stole på nogle af dem som jeg "troede" at jeg var venner med. Jeg føler mig snydt på høj plan. Som et ordentligt menneske, med følelser, som prioriterer andre før mig selv og ser andre for hvem de er, så er jeg åbenbart ikke det værd. Kun det jeg "har" eller som Mine forældre "har". jeg har aldrig tænkt over det sådan, og jeg kan ikke lide at pege forskellene ud.

Stærke venskaber har altid haft stor betydning for mig, og når disse personer griner helt skummelt og siger sådan nogle rystende ting, så føler jeg mig i den grad gjort nar af! 

Jeg har det SÅ elendigt lige nu! Hvad er der at tilgive dem for, hvis de finder ud af at jeg har overhørt dem?

De har åbenbart aldrig været rigtige venner med mig. Så vammelt! Og en af disse drenge havde jeg endda et rigtig godt øje til! 

jeg er så skuffet!!!

Mvh. Mig. :(