Det er kvalmende...
brevkassespørgsmål
Det er kvalmende...
Hej!
Jeg er en pige i 9. Klasse som netop lige er blevet færdig med første uger af mine eksamener.
Jeg føler at det er gået godt, da jeg er meget perfektionistisk omkring skole og tager det alvorligt, men selvfølgelig på den måde, at jeg også har masser af tid og plads til Venner, fest, famile og afslapning! Jeg nyder meget at leve i nuet og bare være positiv!
Udover at jeg er perfektionist, så bekymrer jeg mig ikke over småting i hverdagen. Jeg lader intet påvirke mig, som ikke burde påvirke mig. Hvis nogen har det lidt dårligt med sig selv, og begynder at hakke ned på mig, så tager jeg det ikke til mig da det er deres eget problem- ikke mit. :)
Så jeg er vel pænt selvsikker. Mine forældre er mine rollemodeller, jeg har altid set op til deres fantastiske personligheder og de er bare helt specielle! Jeg har lært meget af dem og taget deres råd til mig.
det var en lille hurtig ting, jeg gerne ville tilføje.
I går, var jeg lettet og stolt, da jeg følte mig rigtig on top til eksamenerne. Jeg havde det skønt og gik hjem med min veninde, så vi kunne fejre det og senere den aften, skulle vi videre til en fest, hvilket jeg brændte for- så Jeg kunne få lidt alkohol i blodet og bare føle mig fri og have det sjovt!
Vi ankommer til festen, alt går fantastisk, stemningen er perfekt med mine venner og veninder som jeg alle holder meget af...
Da festen bliver dæmpet lidt og folk hyggesnakker lidt omkring, går jeg ind i et af gæsteværelserne for at hente min taske.
Jeg kan høre nogle af drengene som snakker om mig og jeg fik Et Kæmpe chok!
De snakkede om at jeg åbenbart ikke var noget værd og at de kun var venner med mig fordi mine forældre er velhavende eller noget.
jeg vil ikke blande mine forældres økonomi med ind i det her, men det var egentlig det som det handlede om.
Jeg blev rasende og skuffet, da jeg aldrig har Tænkt over det sådan! Og jeg kunne aldrig finde på at vælge nogen folk ud fra deres "penge"!
Det er jo latterligt! Den havde jeg godt nok ikke set komme.
Og i denne situation, var det svært for mig bare at sige "pyt med det".
Det går mig faktisk rigtig meget på. Jeg har helt ændret syn på de drenge, jeg troede at de godt kunne lide mig for hvem jeg er...
En del af dem har prøvet rigtig meget at komme tæt på mig og meget personlige ting. Nu føler jeg at det ikke er noget værd for dem at vide!
Hvad skal de bruge det til, som jeg fortæller dem?
Jeg blev sindssygt ked af det og rystet og snakkede med min tætte veninde om det og hun sagde at hun var rimelig sikker på at de går efter penge, da jeg har foræret en af drengene lidt penge, fordi han sagde at han var i en alvorlig penge-krise!
det var ikke mange penge, men jeg føler mig stadig flov over At jeg gjorde det!
Min mor ville ikke kunne forstå det her, det ved jeg bare. Jeg kan snakke med hende om alt. Altså der er ingen grænser! Også det som mor og datter normalt aldrig snakker om. men lige netop dette, det kan jeg ikke.
Det har bare vokset sig større og større i mig siden i aftes, og jeg har bare brug for at få det ud nu. Jeg ved ikke hvad jeg gør, jeg har det som om at jeg ikke kan stole på nogle af dem som jeg "troede" at jeg var venner med. Jeg føler mig snydt på høj plan. Som et ordentligt menneske, med følelser, som prioriterer andre før mig selv og ser andre for hvem de er, så er jeg åbenbart ikke det værd. Kun det jeg "har" eller som Mine forældre "har". jeg har aldrig tænkt over det sådan, og jeg kan ikke lide at pege forskellene ud.
Stærke venskaber har altid haft stor betydning for mig, og når disse personer griner helt skummelt og siger sådan nogle rystende ting, så føler jeg mig i den grad gjort nar af!
Jeg har det SÅ elendigt lige nu! Hvad er der at tilgive dem for, hvis de finder ud af at jeg har overhørt dem?
De har åbenbart aldrig været rigtige venner med mig. Så vammelt! Og en af disse drenge havde jeg endda et rigtig godt øje til!
jeg er så skuffet!!!
Mvh. Mig. :(
Svar:
Hej med dig!
Hvor spændende med eksamensperiode og at du snart er færdig med folkeskolen. Det er en spændende tid. Det lyder til, at du har helt styr på det og har fundet en god balance mellem skole, fritid og socialt liv. Det er rigtig sejt!
Selvom man er en selvsikker og positiv person, så er det aldrig rart at finde ud af, at dem man troede var ens venner slet ikke ser sådan på en. Jeg kan sagtens forstå du synes det er svært at sige pyt med det! At få at vide at man ikke er noget værd og at de kun er sammen med dig på grund af dine penge, det er ikke okay og aldrig fedt at få at vide. Jeg synes det er godt, at du synes det er kvalmende og klamt og at du bliver sur over det! Jeg kan sagtens forstå du også bliver ked af det, men når du samtidig bliver sur, så fortæller det mig, at du godt kan se. at det er dem, der er feje. Jeg tror ikke man kan undgå at tage det personligt og blive ked af det, men der er en forskel mellem at blive ked af det og tænke det er en selv den er gal med og at blive ked af det men godt vide, at det er dem, der er forkert på den. Jeg håber det giver mening.
Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du kan snakke med din veninde om det. Det er vigtigt at man ikke går rundt med de følelser og tanker alene. Det er nemmere at få det bedre, hvis man snakker om tingene. Du skriver at du ikke kan snakke med din mor om det, selvom I ellers kan snakke om alt. Du fortæller ikke hvorfor du føler, at du ikke kan snakke med hende lige om det her, men det lyder til, at hun ville lytte hvis du alligevel valgte at snakke med hende om det. Måske har hun oplevet noget, der minder om eller måske hun har et godt råd du kan bruge? Uanset hvem du snakker med, så synes jeg i hvert fald, at det er rigtig godt, at du snakker med nogle om det.
Jeg tænker, at det er klart forholdet til dem er ændret. Jeg tror ikke man kan høre sådan nogle ting uden at det påvirker ens syn på dem. Især når du har haft et godt øje til en af dem. Det slår hårdt når man så hører sådan nogle ting. Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan slippe det og at det vokser sig større og større. Jeg tror alle i din situation ville være skuffet og have det elendigt. Det er helt naturligt. Jeg ved godt, at det ikke gør, at du får det bedre, men det kan uanset hvad være rart at høre, at man reagerer normalt.
Jeg tænker det er vigtigt at du får snakket med nogle om det - dine tanker og følelser. Måske kan du så bedre finde ud af hvad du vil gøre ved det. Måske finder du ud af at du vil konfrontere dem med det de sagde, eller måske finder du ud af, at de ikke fortjener mere af din opmærksomhed. Det er forskelligt hvad man har brug for i sådan en situation. Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvad der er det bedste at gøre for at du får det bedre, for det kan kun du finde ud af, men jeg håber du kan bruge mit svar og mine tanker til at finde ud af det.
Med venlig hilsen Astrid
Relateret indhold
Oplever i mobning på gym?
Hej. Jeg starter på gymnasium efter sommeferien, og jeg vil gerne vide om der også findes mobning på gymnasier?? Jeg har ikke haft det så godt i folkeskolen, så jeg er nervøs om jeg når at få nogle venner på gymnasiet. For øvrigt, så findes der tit mobning på amerikanske highschools, men er det...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
3
langt væk
Hej jeg har lidt af et problem.
Der er denne her fyr jeg skriver med over snap han er mega sød og fantastik. Jeg ville utroligt gerne møde ham men vi bor ret langt væk fra hinanden. Han har også flere gange sagt at han også ville møde mig. Jeg overvejer virkeligt om jeg skal møde ham. Vi...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Jeg besvimer af weed
Jeg har nu to gange haft en meget ubehagelig oplevelse med weed og jeg håbede der var nogen der måske vidste noget om hvorfor jeg reagerer så voldsom? Jeg har ikke røget meget men de her to oplevelser har fået mig til aldrig at have lyst til at ryge igen. For omkring et halvt år siden røg jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
