Hej med dig C

Du stiller et spørgsmål, som jeg tror at rigtig rigtig mange kan sætte sig ind i. Det kan være rigtig svært at være i et forhold, hvor man føler sig overset eller tilsidesat. Det er bestemt ikke en rar følelse at have indeni, og derfor er det meget forståeligt, at du bliver frustreret. Og det er en helt naturlig reaktion. Sejt at du skriver herind og fortæller, hvordan du har det. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig herunder.

Forhold er ikke altid lige let at finde ud af. Du skal vide, at det er utrolig normalt at have tendenser/ting, som irriterer én hos den anden. At der er noget, man kan blive så utrolig frustreret over, til tider. I et forhold kommer man hinanden meget nært og kommer ind under huden på hinanden. Og som så mange andre ting her i livet, så er det ikke altid nemt at være i. Når det så er sagt, så er det også fuldstændig muligt at arbejde sammen på, at finde en løsning, som fungerer for begge parter. Kæmper man sammen og vil man hinanden, så kan der findes en brugbar løsning på rigtig mange ting. Du skriver, at du ofte føler sig som en “overly attached girlfriend” og har brug for, at din kæreste viser dig, at han vil dig. Du skriver også, at du har svært ved at tro, at han elsker dig ligeså meget som dig, fordi han ikke tager ligeså meget initiativ som dig. Min første tanke er, at det lyder til at I kunne have forskellige måder at vise jeres kærlighed på. Generelt kan det være meget forskelligt, hvordan man viser og har brug for at få vist kærlighed på. Som mennesker er vi forskellige, og nogle har brug for masser af tid sammen. Andre har brug for søde og anerkendende ord, og andre igen har brug for berøring. Sådan kan man blive ved. Og for mange er der flere måder, der kan være vigtige. Så måske kunne det være en ide at sætte jer ned og reflektere over, hvordan I egentlig viser jeres kærlighed - og hvad der gør jer glade, at den anden gør. Måske er din kæreste slet ikke klar over, hvad der gør dig glad. Det kan være, han selv har en anden måde at vise kærlighed på, og at det derfor ikke falder ham naturligt at gøre det på den måde, som rører dig. Måske kan I skrive eksempler ned på, hvad det f.eks. kunne være, at man kunne blive glad for. På den måde har han (og du) noget konkret at blive inspireret af. 

Du nævner derudover, at din kæreste har brug for alenetid og du har brug for at være sammen. Det er et dilemma at stå i, for hvem skal man så tage hensyn til? Igen vil jeg anbefale jer at tage tid til at snakke om jeres forskellige behov og se, om I kan finde en løsning, som fungerer for jer begge. Måske kan I finde ud af en måde, hvorpå han kan få sin alenetid, men uden at du bliver overset. Kunne han måske have en alarm til at ringe efter en times alenetid, hvor han så kan ringe og høre, hvordan du har det? Eller kunne du sende en sms om, at du gerne vil snakke snart - så han får besked, men ikke nødvendigvis bliver forstyrret af et opkald? Der kan være rigtig mange forskellige løsninger, så mit råd vil være, at I brainstormer sammen og mærker efter, hvad der passer jer bedst. Hvis man hele tiden tænker på at få snakket sammen i en god og konstruktiv ramme, så lærer man hinanden og hinandens behov virkelig godt at kende. I kan evt tænke over at gøre snakkede hyggelige og f.eks. have en skål slik på bordet eller gå en tur i smukke omgivelser eller sætte en hyggelig film på i baggrunden. 

Jeg håber, det gav dig lidt mod på tingene igen, og så håber jeg at I får nogle gode snakke, og at det vil hjælpe jer begge to - men især dig - til at få en bedre fornemmelse i maven. 

En masse tanker fra Mai