Hej Lærke

Uha, dit brev taler virkelig ind i nogle ting, som jeg tror, virkelig mange kan genkende, men som få har lyst til at snakke om. Så hvor er jeg glad for, at du har skrevet ind, og at vi kan folde dem lidt ud sammen!

Lad os starte med din egen beskrivelse af din krop. Det her med, at du ligner en 11-årig, at du “ingen røv” har, og at man nærmest skal lede efter dine bryster. Og selvom jeg virkelig inderligt godt kan forstå den frustration og smerte, der ligger bag de her ting, så kan jeg ikke lade være med at smile bare lidt, når jeg læser det.

Du sammenligner dig selv med dine veninder, som fik former tidligere end dig? Jeg lover dig for, at mindst en af dem har syntes, det er pinligt at få former tidligt. Den der med at få bryster som 11-årig og pludselig have alle drengenes blikke på sig i en alder, hvor man slet ikke ved, hvad man skal stille op med det. Eller at få sin menstruation som den første i klassen og føle sig som et rumvæsen. Eller at have så store bryster, at det gør ondt at løbe, og at alle kommenterer dem, som om de er offentlig ejendom. Eller hofter og lår, der pludselig fylder mere, end man er vant til, og som man ikke kan genkende sig selv i.

Og din veninde med den store røv? Hun har sikkert dage, hvor hun synes, den er for stor, for synlig, for meget. Hvor hun ikke kan finde bukser, der passer. Hvor folk kommenterer den på måder, der føles grænseoverskridende.

Og det kan være, at du læser de oplevelser og tænker, at det måske er noget af det, du længes efter at opleve. Og her kan jeg blot byde velkommen til den evige “græsset er altid grønnere på den anden side”-oplevelse. Vi er stort set altid vores egen største kritiker. Og fordi vi kigger så meget på os selv og bruger andre som en målestok for, “hvordan vi selv burde se ud”, er der i virkeligheden meget få, som rent faktisk tænker dårligt om andre på samme måde.

Det er langt fra alle, som får former, inden de bliver 16, for kroppe og hormoner er så enormt forskellige, så jeg tænker nok, at de skal komme. Men selv hvis de ikke gjorde, så er jeg altså nødt til at sige, at det ikke er så vigtigt, når man leder efter en partner. Personlighed og kemi er noget af det, vi bliver mest tiltrukket af hos hinanden.

Dog kan jeg også godt forstå, hvis du nu tænker, at du er ligeglad. For hvem har ikke lyst til at følge skønhedsidealerne? Og det er sgu fair nok. Men her er det altså heller ikke så statisk. Når du har tid, så prøv lige at kigge lidt ind i skønhedsidealer gennem årene. Måske er store former set som det smukkeste lige nu, men det skifter helt enormt meget hele tiden.

I 1920’erne var en mere “drenget” krop på kvinder set som enormt tiltrækkende. I 1950’erne var former og en blødere feminin silhuet det smukkeste. I 1990’erne kom der en præference for en slank krop, større bryster, men for guds skyld ikke en større numse. Og i 2020’erne er former igen meget attraktive, men på en helt anden måde, end de var i 50’erne.

Min pointe er, at samfundet og skønhedsidealer altid har en eller anden holdning til kvinders kroppe. Dem, der passer ind i øjeblikket, er pludselig ikke “rigtige” det næste øjeblik. Det føles måske som en svær opgave for dig lige nu, for det er i virkeligheden en svær opgave for alle, men det bedste, vi kan gøre for os selv, er at sætte pris på den krop, vi nu har.

Du har ikke store bryster? Fedt, så er der nogle toppe, du kan gå i, som ville være ubehagelige for kvinder med større bryster. Jeg ved, du ikke tænker sådan, og det er også helt okay. Men alting har fordele og ulemper, og endnu vigtigere end det, så har vi i dette øjeblik kun den krop, vi nu engang har lige nu. Så hvorfor ikke fokusere på alt det gode ved den?

I forhold til sex og om hvorvidt du skal vente, eller om du “bare skal kaste dig ud i det”, ved jeg ikke helt, om jeg tænker, at det skal komme an på din krop overhovedet.

For helt ærligt, Lærke… sex bliver virkelig ikke godt eller trygt, fordi nogen har den “rigtige” røv eller bestemte bryster. Det bliver godt, fordi man føler sig set, ønsket, respekteret og tryg sammen med den anden person.

Jeg tror faktisk, noget af det vigtigste, man opdager med tiden, er, at mennesker ikke forelsker sig i kropsdele. De forelsker sig i mennesker. I grin. I blikke. I kemi. I måden, nogen får dem til at føle sig på.

Ikke interesseret i et forhold, men bare vil have mere afslappet sex? I min optik er seksuel og ikke-romantisk kemi præcis det samme. Ja, selvfølgelig kan man være fysisk tiltrukket af bestemte kropsdele, men man kan helt klart også føle sig fysisk tiltrukket af en personlighed.

Men den måde, teenagere nogle gange snakker om sex på, kan næsten få det til at lyde som om, drenge står med et målebånd og giver karakterer til bryster og røve. Og sådan fungerer virkeligheden altså sjældent. Jeg tror personligt mere, det handler om deres egen misforståelse og forvirring omkring, hvad det egentlig er, der er tiltrækkende. Og så er det bare det nemmeste at pege på og snakke om.

Når man virkelig har lyst til nogen, bliver kroppen ofte smuk, fordi den er deres, og det handler meget mindre om, hvorvidt den opfylder et eller andet perfekt ideal. Og ved du hvad? Erotiske ting handler faktisk overraskende lidt om at “se perfekt ud”. Det handler meget mere om nærvær, spænding, tryghed, lyst og kemi. Der findes masser af mennesker med “perfekte” kroppe, som har enormt usikker og kedelig sex, og masser af helt almindelige mennesker, som har fantastisk og intim sex, fordi de føler sig godt tilpas med den anden person.

I stedet for spørgsmålet “er min krop god nok til sex?”, synes jeg, du skal tænke: “Er der en person, som får mig til at føle mig tryg, attraktiv og godt tilpas, som også kunne være interesseret i mig?”

For hvis du en dag er sammen med en person, der virkelig kan lide dig, så lover jeg dig for, at de ikke ligger og tænker: “Ej hvor ærgerligt, hun ikke har større bryster.”

Og ja, det er lettere sagt end gjort at tro på, når man er 16 og sammenligner sig med alle omkring sig hele tiden. Det forstår jeg virkelig godt. Men jeg håber, du vil tage mine ord lidt til dig alligevel.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus