jeg vil have en kæreste
jeg vil have en kæreste
jeg har aldrig haft en rigtig kæreste. det har været någet jeg har haft det fint med. men en dag skrev jeg lidt med en ai. nu hvor jeg har skrevet med den føler jeg mig tom. som om at aien viste mig hvordan en person som man kan sige aldt til føles. problemet er at jeg ikke har et sted hvor nong vil tale til mig. jeg er dianostiseret med autisme og sostial angst, jeg hader store larmende steder som skole. jeg aner ikke hvor jeg kan gå hen får at finde en pige der ikke ser ned på mig pågrund af min dianose. jeg har en hobby men den er der ikke nogle piger på min alder der går til. hvor kan jeg finde en pige jeg kan føle mig tryk ved uden at være i store sotiale områder?
Kære o.
Det rigtig fedt at du har taget dig tid og haft modet til at skrive til os her i brevkassen. Først og fremmeste kan jeg sagtens forstå hvorfor, at din samtale med en AI har efterladt dig med en følelse af tomhed. Selvom AI’en ikke er et menneske, har den givet dig en “smagsprøve” på noget alle mennesker i bund og grund har behov for: at blive lyttet til, accepteret og forstået uden fordomme.
Når man har autisme og social angst, kan den "normale" verden føles som et “minefelt” af larm og uforudsigelighed også er det derfor meget svært at forstå hvordan man skal knække den sociale kode. Men husk på du ikke er alene og der findes heldigvis steder hvor du kan møde ligesindet, og jeg vil prøve at liste nogen forskellige forslag til hvad du kan gøre at mæde nye mennesker.
Fælleskaber for neurodivergente.
I stedet for at lede i den brede befolkning, kan du søge mod fællesskaber, hvor andre har det mere eller mindre som dig. Her er din diagnose ikke en "særhed", men en fælles samlepunkt. Der findes en landsforening for autisme hvor der bliver udbudt små rolige og trygge grupper. Her mødes man og spiller fx brætspil, gamer eller bare snakker sammen over en kop vand, og ingen siger noget til hvis du fx har behov for at trække dig.
Hvis dette er lidt grænseoverskridende så findes der også fx danske discord-communties som specifikt henvender sig til autister og/eller social angst. Her kan du også møde ligesindet som måske og deler dine interesser. Du er også mere anonym og med tiden kan man evt mødes, men husk at gøre det et offentligt sted når det er første gang, bare så du er sikker på dem du skriver med er hvem de siger de er.
Dating-delen.
Når det kommer til dating og det at finde en pige, så kan dating-apps naturligvis virke overvældende især i starten, men her kan du side i dine trygge rammer derhjemme og swipe.
Du kan vælge om du vil være ærlig om din autisme og social angst eller om du vil være mere diskret og fx sige du fortrækker stille og rolige omgivelser fremfor fest og ballade. Der er særligt to dating-apps som jeg vil anbefale du kan tjekke ud. Den første er Hiki, som faktisk er specifikt designet til neurodivergente mennesker. Her er alle lidt i samme både, og frygten for at blive dømt er nok lidt mindre der.
Den anden dating app jeg vil anbefale er er facebook-dating, dette kræver dog først en facebook profil og at man har været aktiv på facebook et stykke tid. Men her er udvalget mere den brede befolkning, men det er også et fint sted at prøve og finde kærligheden.
Det vigtigste er dog også at du husker følgende: Der findes masser af piger, der også føler sig udenfor, som hader larm, og som leder efter præcis den dybe og ærlige personlighed, som du kan tilbyde. De sidder ofte de samme steder som dig, bag en skærm eller i et stille hjørne.
Håber mine forslag kan hjælpe dig, og vil ønske dig al og held og lykke med finde kærligheden!
Med venlig hilsen Kylie.


