Kære dig. 

Tak for dit indlæg her i brevkassen. Hvor er det fantastisk dejligt, at du har mødt et menneske, som bringer det bedste frem i dig :-) Det er jo helt vidunderligt! Det lyder til, at du har oplevet ham som en utrolig stor støtte. Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være at smile for det lyder som kærlighed, det du beskriver.

Du bekymrer dig om aldersforskellen, og gør nogen rigtig gode tanker omkring det. Jeg vil starte med at fortælle dig, at aldersforskel tit er noget unge spørger til i brevkassen, så derfor er dit spørgsmål super aktuelt for andre i samme situation. Det er jo sådan med kærlighed, at vi ikke rigtig kan styre det - og nogen gange er folk yngre/ældre og alle mulige andre ting. Vi udvikler os også i forskelligt tempo, og derfor tænker jeg sagtens, at man kan være kærester selvom der er to års forskel. Ham du har mødt passer sikkert godt til dig og omvendt - ellers tror jeg ikke i var blevet forelsket i hinanden.

Det er nogen rigtig betænksomme tanker du gør dig omkring, at du ikke ønsker, at han skal føle sig presset til noget. Du kan overveje at dele de bekymringer du har med ham for at finde ud af, om han tænker det samme eller måske slet ikke har det samme bekymringer som dig. Måske kan de også gøre dig mere afklaret med om i passer sammen.

Du skriver også, at du bekymre dig lidt om dine veninders reaktion. Jeg ved ikke om du allerde har fortalt nogen, at du er meget glad for ham? Nogen gange kan det hjælpe, at tale med en god veninde og fortælle hende dine bekymringer- og at du gerne vil have hendes støtte hvis i bliver kærester. 

Jeg håber rigtig meget, at du beslutter, at følge dit hjerte og ikke lader dig styre af forestillingen om, hvad andre tænker. Jeg er overbevist om, at hvis i er vilde med hinanden, kan i blive gode kærester uanset alder. RIGTIG mange kærestepar er ikke jævnaldrende :-) 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og ellers må du selvfølgelig skrive herind igen :-)

Held og lykke med kærligeheden

De bedste hilsner 

Mette