Hey den 12-årige pige igen..

brevkassespørgsmål

Hey den 12-årige pige igen..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej igen. Det er mig den 12-årige som der har haft skrevet herind omkring sin næse.... Jeg har fundet ud af at, det som der rent faktisk gør mig ked af det. Er at jeg er forelsket i dreng, som jeg engang skrevet rigtig meget med. Men efter han har fået nye venner, er jeg blevet på en måde glemt. Han svare aldrig på mine beskeder mere. Han har altid været der for mig, når jeg har haft det svært. Men han er det ikke mere... Og det er han stoppet med efter han har, fået en hel masse nye venner. Jeg har det som om, at han ignorere mig? Det er så os bare lige det, at vi faktisk kun kender hinanden over internettet. Så jeg ved bare ikke om man kan være forelsket i en som man, kun kender fra internettet? Så jeg spørger bare, hvad kan har gjort så han ikke gider at svare på mine beskeder? Og han skriver kun til mig, vis han har noget at fortælle om sin veninde, vi kalder hende "Z" Og det såre mig meget, at han næsten kun skriver om hende, når vi faktisk for engang skyld skriver sammen. Mange af mine veninder, siger at jeg skal glemme ham, fordi han i følge dem åbenbart ikke er det værd. Men for mig, er det meget svært at glemme ham, da han er en stor del af mit liv. Men det såre mig, at han bare ignorerer mig. Hilsen S.

Svar: 

Kære S.

Mange tak for dit brev. Det er dejligt at høre, at du har fundet ud af, hvad du i virkeligheden er ked af, så er det nemmere, at gøre noget ved det. Det kan være noget hårdt at være forelsket, hvis ikke man føler, at ens følelser bliver gengældt, ligesom det lyder til i din situation. Du fortæller, at drengen ikke længere svarer på dine smser, og når han endelig skriver, handler det om en anden pige. Du føler dig glemt, og er meget nedtrykt over det.

Det kan være meget svært at bevare et forhold med mennesker, man kun møder på internettet. På den ene side, kan man meget hurtigt falde for dem, fordi man på en måde har mulighed for kun at vise de bedste sider af sig selv. Men på den anden side, er det også for nogen meget nemt at glemme hinanden igen, fordi det aldrig bliver rigtig personligt, hvis ikke man ses i virkeligheden.

Jeg kan ikke give dig et svar på, hvad der kan have gjort, at han har glemt dig, men det kan have noget med dette at gøre. Det kan også have med alderen at gøre. Når man er i de tidlige teenage år, har følelserne det med at komme og gå helt uden synlig grund. Måske er det det, der er sket for ham. Jeg vil råde dig til at minde dig selv om, at forelskelse skal være noget dejligt og rart.

Hvis det gør dig mere ked af det end glad, vil det nok være en god ide, at prøve at glemme ham, og se dig om efter en ny kærlighed. Der er masser af søde drenge, og du kan også finde dem andre steder end på nettet, så spring bare ud i det. Det skulle ikke undre mig, hvis der er mindst én derude, som vil være sød ved dig, og som ikke ignorerer dine beskeder. Du skal bare tro på dig selv, og tro på at du fortjener en dreng, som gerne vil være sammen med dig.

Hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program