Kære du

Det lyder til, at det er rigtig svært for dig lige nu. Selvskade og selvmordstanker er nogle tunge ting at gå med selv. Samtidig har du problemer med at sove, og jeg forestiller mig, at det derfor bliver endnu sværere at rumme det hele. Jeg er rigtig ked af at høre, at du skal stå med alle de her ting, men det er godt at høre, at du har en skolepsykolog, du kan tale med. 

Du skriver dog, at hun ikke kender til selvskaden og selvmordstankerne, men det lyder til, at du måske har overvejet at tale med hende om både selvskaden og selvmordstankerne? Du spørger dog også ind til, om skolepsykologen så må fortælle dine forældre om selvskaden og selvmordstankerne, så det kunne godt lyde til, at det måske er noget, du er nervøs for? Måske det er derfor, at du ikke har fortalt skolepsykologen om det før?

Svaret er, at din skolepsykolog faktisk skal fortælle dine forældre det, hvis du fortæller noget, som gør hende bekymret for dig, og bekymret for om du kunne finde på at gøre skade på dig selv eller andre. Det skal din skolepsykolog, fordi det er dine forældre, der har ansvaret for dig og skal passe på dig, og derfor skal de vide det, hvis de skal være særligt opmærksomme på noget. 

Jeg ved godt, at det for nogle kan være rigtig skræmmende at forestille sig, at ens forældre skal vide, at man selvskader og har selvmordstanker. Det kan være, at man er bange for, hvordan ens forældre vil reagere. Om de vil blive sure eller kede af det. Det kan også være, at man er bange for, om de pludselig vil behandle en anderledes. Og jeg kan ikke love dig, at de ikke bliver kede af det. Eller at de måske bliver frustrede og bange, men jeg er dog helt sikker på, at det vil være bedre for dig, at dine forældre ved det. Også selvom de måske reagerer på en måde, du frygter. For hvis dine forældre ved, hvad du går og tumler med, så har de også meget bedre mulighed for at hjælpe dig. Og det samme gælder din skolepsykolog. Ingen af dem kan hjælpe dig med noget, som de ikke kender til. Derfor er mit bedste råd til dig at fortælle det til din skolepsykolog, og måske også fortælle hende, at du er nervøs for, at dine forældre skal få det at vide. Så kan dig og din skolepsykolog måske sammen tale med dine forældre og gøre det på en måde, som du har det okay med?

Jeg tænker også, at det er vigtigt at sige, at selvmordstanker er noget, som mange oplever at få. Typisk er det, når livet føles så overvældende eller hårdt, at man bare ikke kan se en vej videre. På samme bliver selvskade for nogen en måde at håndtere de svære følelser på. Det er ikke noget, man skal skamme sig over. Det er tit et udtryk for, at der er noget, som er rigtig svært, og som man nok har brug for hjælp til. 

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Jeg håber virkelig også, at du vil tale med din skolepsykolog og forældre om, hvordan du virkelig har det, så de kan hjælpe dig med at få det bedre igen. Hvis du er lidt i tvivl om hvordan, eller har flere spørgsmål så tøv endelig ikke med at kigge forbi brevkassen igen eller måske vores SMS-rådgivning, hvor du anonymt kan skrive med en rådgiver. 

Jeg ønsker dig alt, alt, ALT det bedste!

Knus

Dagmar