Psykisk syg mor
Psykisk syg mor
Jeg tror min mor har münchhausen by proxy. Der er ingen tvivl om hun er psykisk syg, men hun har altid prøvet normalisere sig selv osv. Hun virker meget narcisissisk og meget manipulerende. Hun bildte mig altid ind jeg var og er syg. Da jeg var lille to hun hele tiden min bror og jeg til vagtlæge 1-2 hver uge da vi var helt små og vi var også tit hos vores praktiserende læge uden det rigtigt gav mening for min lille bror, min familie, min far og jeg. De synes hun misbruger sundhedssytemet pga. alle de gentagene henvendelser uden grund. Hun fik os til at blive hjemme fra skole. Hun kunne fx hive mig af min cykel fordi hun sagde jeg var syg, nogle gange havde hun allerede meldt mig syg inden. De gange der har været noget galt med mig eller jeg symptomer på noget, har jeg enten været helt stille med det eller sagt det til min far, særligt efter de blev skilt da jeg var 7.
Kære du
Jeg kan virkelig godt forstå, at du går med de tanker. Det virker til, at der har været en del forvirring, uro og usikkerhed omkring din mor, og det er helt forståeligt, at det har påvirket din relation til hende. Samtidig forstår jeg også godt, at du måske har et behov for at prøve at forstå, hvorfor det så var sådan her hjemme hos jer, og hvorfor din mor gjorde, som hun gjorde. Det er en helt naturlig reaktion, og i bund og grund så tror jeg, at de fleste har nogle ting ved deres forældre eller deres forældres måde at være på, som de ikke forstår, og som man så prøver at forstå mere og mere, jo ældre man bliver.
Ud fra det, du beskriver, så kan jeg godt forstå, at du kommer til at overveje Münchausen by proxy. Jeg er dog ikke ekspert i Münchausen, og selv hvis jeg var, så tror jeg, at det kræver rigtig meget viden og indblik, før man kan sige, om det er det, som har gjort sig gældende i jeres familie. For det kan garanteret også være en helt masse andet, som kan være årsag til din mors måde at være på. Det kan være, at hun har været enorm bekymret for jer, og at hun derfor ofte har haft brug for at få jer tjekket, selvom det for andre kan have virket fjollet eller overdrevet. Når man får børn, så følger der for langt de fleste i hvert fald en masse bekymringer med, fordi man lige pludselig står med et lille bitte menneske, som man har det fulde ansvar for, og for nogle så vokser bekymringer sig så store, at man ikke kan styre det længere. For nogle bliver det så voldsomt, at det nok vil kaldes for decideret angst. Og angst er noget folk håndterer meget forskelligt. Nogle håndterer det måske på en måde, som for andre kan virke uforståelig.
Jeg siger ikke, at angst har været grunden til din mors måde at opføre sig på, for det kræver som sagt meget mere viden. Det er mere bare for at sige, at der kan være rigtig mange mulige grunde, og det kan være svært selv at finde ud af, hvad det er. Derfor tænker jeg måske også, at mit bedste råd til dig, hvis du gerne vil prøve at forstå det lidt mere, er at tale med nogen om det? Måske andre voksne fra din familie, eller måske din mor, hvis det er noget, du vil være tilpas med at gøre. Det er ikke sikkert, at du kan få det fulde billede, men måske du kan få nogle flere brikker til puslespillet, og at du med det, kan finde lidt mere forståelse og ro i det hele?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste. Tøv ikke med at kigge forbi igen, du er altid velkommen her.
De bedste hilsner,
Dagmar