Tanke mylder

brevkassespørgsmål

Tanke mylder

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en, som kæmper med en masse ting til hverdag. (Depression, ocd, social angst, og spændingshovedpine pga angst.) Nå men, jeg har haft det svært i mange år, men det blev først slemt her for omkring 1-2 år siden. Jeg mistede min appetit og tabte 6 kilo, ubevist. Min læge sagde jeg var meget undervægtig og bad mig tage på. Jeg efterfølgende fik det værre og tabte mig mere. Min læge skrev så åbenbart i min journal jeg havde spiseforstyrrelse, hvilken han slet ikke snakkede med mig om! Så da jeg kommer forbi en anden læge, så nævner hun spiseforstyrrelse. Jeg bliver ked af det/sur, fordi det kan man da ikke bare?! Jeg har efter alt det tænkt meget RIGTIG MEGET, over om jeg har spiseforstyrrelse? Det har taget helt over alt andet. Jeg kan bruge timer på at google omkring spiseforstyrrelser, og jeg bliver så ked af det fordi jeg vil ikke have mere end jeg har. Nå. Men noget tid gik. Jeg har nu taget 5 kilo på igen, og det eneste jeg går og tænker på er, om man kan se det. Den ene side af mit hoved er glad for man kan se det, den anden side siger, jeg var flottere før. Disse tanker er nye og skræmmende, og det hele begyndte bare med at min læge gik bag min ryg, og skrev i min jounal at jeg havde spiseforstyrrelse. Før alt det tænkte jeg slet ikke over hvad jeg spiste og min vægt. Jeg tabte mig fordi jeg var depressiv. Nå men nu er mit spørgsmål så, hvad skal jeg gøre? Skal også lige sige at jeg går og døjer med, at min veninde hele tiden snakker om vægttab, og mad. Så det påvirker mig også. Jeg vil også sige, at jeg får hjælp/medicin/samtaler imod ocd og det andet, hvilket er langt bedre. Men det her fylder så så meget.

Svar: 

Kæreste dig

Hvor lyder det bare helt vildt overvældende alt det, du går og bærer rundt på indeni. Jeg kan sagtens forstå, at tankerne fylder og larmer rigtig meget, og at du derfor søger svar og forståelse.

Først og fremmest, kan jeg sagtens forstå, at du blev ked af det og frustreret over, at din læge skrev i din journal, at du har en spiseforstyrrelse. Du har som patient også selv adgang til din journal, og derfor bør læger generelt også være påpasselige med hvad, de skriver. Det sker dog til tider, at lægen kommer til at skrive noget i journalen, som patienten måske ikke er enig i, og det kan helt sikkert skabe splid i relationen, fordi man som patient kan føle sig helt vildt misforstået. Måske det også er det, du føler? At din læge har misforstået eller simpelthen ikke har lyttet? Det kan virkelig være frustrerende, fordi man i forvejen er meget sårbar, når man sådan åbner op for sig selv med en læge. Du skriver selv, at du tabte dig, fordi du var depressiv, og det giver jo rigtig god mening. Det er ret normalt at opleve vægtændringer i forbindelse med depression. Din læge burde måske også have snakket med dig om dit vægttab inden, det bare blev skrevet i journalen, for nemlig at være sikker på at skrive noget, du også følte passede. Måske alt dette er noget, du kan fortælle din læge? Måske du kan snakke med din læge om dit vægttab?

Jeg kan også sagtens forstå, at du nu tænker meget over, om du mon har en spiseforstyrrelse, og at det gør dig ked af det. Som du skriver, har du allerede udfordringer, så det er da en stor mundfuld at skulle tænke over en spiseforstyrrelse også. Jeg kan ikke fortælle dig med sikkerhed, om du har en spiseforstyrrelse eller ej. Spiseforstyrrelser handler dog ikke kun om vægttab, men også meget om, hvordan man tænker om mad, kroppen og kontrol. De fleste spiseforstyrrelser indebærer også, at man har et helt forvrænget syn på sin egen krop, og at man har en intens frygt for at tage på. Du skriver ikke om disse tanker fyldte hos dig før, men du skriver til gengæld, at du tabte dig ubevidst og på grund af depression. Hvis dit vægttab ikke havde noget at gøre med en forstyrrelse i dit syn på din krop eller frygt for at tage på, så tyder det ikke på en spiseforstyrrelse. Man kan sagtens tabe sig uden, at det er en spiseforstyrrelse, og det er især normalt, når der er meget andet, der fylder, eller man har det skidt. Du skriver også, at du før ikke tænkte så meget over mad eller vægt, det tyder også på, at der altså ikke er tale om en spiseforstyrrelse.

Du skriver, at spiseforstyrrelse fylder meget i dine tanker, og det kan jeg sagtens forstå. Nogle gange kan man komme til at tænke så meget på noget, at man rent faktisk oplever det. Man kan også hurtigt komme til at opleve symptomer på ting, man læser om. Så hvis du bruger meget tid på at læse om og tænke på spiseforstyrrelser, vil du sagtens kunne komme til at opleve nogle af symptomerne - for eksempel en frygt for at tage på. Derfor giver det også rigtig god mening, at du er lidt splittet omkring det, at du nu har taget lidt på igen. Det er sådan nogle tanker, der kan være rigtig svære at slippe af med, når først de er der. Men det er rigtig flot, at du er så bevidst om alt det her, det kan gøre det hele noget lettere.

Jeg tænker, at det kunne være rigtig godt for dig at prøve at snakke med din læge om alt det her, når det fylder så meget hos dig. Du har gjort dig en hel masse tanker om alt det her, hvad lægen skrev og hvorfor, og det kunne være rart for dig at høre, hvad din læge egentlig skrev og tænkte med det der blev skrevet. Måske det ville kunne lette tankerne lidt? På den måde vil du også få mulighed for at forklare, hvordan du oplever hele denne her situation og også, hvordan du oplevede vægttabet.

Jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller besøge vores 1-1 chat til en snak.

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program