Tale problemer

brevkassespørgsmål

Tale problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hejsa Jeg har haft det her problem i noget tid nu. Det startede for flere måneder siden hvor jeg begyndte at tale utydeligt. Jeg begyndte at misse ord, have svært ved at forklare ting og bøje ord helt forkert. Fx “Jeg hjælp hende” selvom jeg godt ved at det er “jeg hjalp hende”. Det kan fx også være jeg siger hende istedet for ham osv osv… Jeg er også utrolig dårlig til at forklare ting mundligt og mange ender med at sige “hvad” og jeg ender så med at ende samtalen fordi jeg ikke kan komme videre. Jeg er begyndt at blive bange for at tale og være sammen med nogle begrund af mine taleproblemer. Hvordan kan jeg få det ordnet? og hvad skyldes det? det er nemlig ikke nervøsitet eller mangel på søvn. Jeg talte nemlig ganske fint nogle måneder siden. Og har jeg brug for en læge til at tjekke det??

Svar: 

Hej med dig
Hvor er det godt du skriver ind til os.
Det lyder meget frustrerende for dig.
Nogle mennesker oplever den slags talebesvær som følge af søvnmangel eller stress - lidt ligesom du også selv har tænkt over. Når man først bliver opmærksom på sit talebesvær, kan det af den grund blive værre, fordi man bliver nervøs og selvbevidst.
Jeg kan dog ikke sige dig med sikkerhed, at der ikke også kan være andre årsager til dit talebesvær, og uanset hvad synes jeg du skal have en snak med din læge om det. Så derfor synes jeg det er vigtigt at du bestiller en tid hos din læge.

De bedste hilsner
Johanne fra Cyberhus

Johannes billede
Johanne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program