Kære B.

Jeg er virkelig ked af at høre at du har det så svært, og at du kæmper med både selvskade og tanker om at tage dit eget liv. Først og fremmest så vil jeg lige starte med at sige, at det er utroligt modigt og stærkt af dig, at du rækker ud efter hjælp. Det er det allerførste og vigtigste skridt.

Jeg syntes at det giver rigtig god mening, at du gerne vil tale med nogen, men at du samtidig er bange for, at dine forældre får noget ad vide. Det er en meget normal følelse, når man står i noget, der er så voldsomt.

Lad os gennemgå nogen af punkterne i dit brev:

Hvorfor din psykolog siger, hun er nød til at sige det videre?

I Danmark har fagpersoner pligt til at sige det videre forældre, hvis et barn eller en ung under 18 år er selvmordstruet eller de er til fare for sig selv.

De gør det ikke for at bryde din tillid eller straffe dig, men fordi de har et juridisk og etisk ansvar for at sikre du ikke tager dit eget liv eller gør skade på dig selv. Dine forældre har ansvaret for at passe på dig, og for at kunne gøre det, så er de nødt til at vide, hvis du er i livsfare. Derfor kan ingen autoriseret psykolog eller læge love dig 100 % tavshedspligt, hvis du fortæller om selvmordstanker/forsøg og slem selvskade.

Hvor kan du ellers få hjælp, hvis du ikke er helt klar til at fortælle dine forældre lidt endnu?

Du kan evt prøve en ny strategi med din nuværende psykolog. Du behøver ikke at sige alt på en gang. Du kan starte næste session med fx at sige følgende:

"Jeg har noget rigtig alvorligt, jeg gerne vil snakke med dig om, men jeg frygter virkelig mine forældres reaktion på dette, og jeg er ikke klar endnu til de skal have det advide. Kan vi tale om min frygt for at fortælle dem det, og hvordan du måske kan hjælpe mig med at sige det til dem, når jeg er klar?"

Psykologen kan hjælpe dig med at sammensætte den bedst mulige samtale med dine forældre, så du ikke behøver at sige det til dem alene og derhjemme, men i stedet kan gøre det i trygge rammer ved psykologen.

Et andet sted du også kan kontakte også som anonym.

Hvis du ikke vil snakke med psykologen endnu, og bare har brug for at snakke med nogen her og nu eller hvis tankerne presser sig alt for meget på, og hvor du er helt anonym. Så er der både hjælp at hente i din kommune, som tilbyder anonym rådgivning til alle unge. Du kan finde vej til din kommunes anonyme rådgivning via DinSide, hvor du bare vælger din egen kommune: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/dinside.
Jeg vil også anbefale, at du tager kontakt til Livslinien på tlf: 70 201 201. De har åben alle dage mellem kl 11-05. Du kan også chatte anonymt med dem på deres hjemmeside hvis du ikke har lyst til at snakke i telefon.

Husk på det er okay at føle, at det er et dårligt tidspunkt at fortælle dine forældre sandheden ligenu, men samtidig så er det også bare super vigtigt, at du får den rette hjælp så du ikke går rundt og er så hårdt plaget af de voldsomme tanker. Du skal ikke gå med det for dig selv og holde det hemmeligt, hvis du ikke vil snakke med psykologen så håber jeg, at du vil overveje livslinien, som en anden mulighed, igen husk på du er anonym, de ved ikke hvem du er, hvor du bor eller hvem dine forældre er.

Håber mit brev kan hjælpe dig lidt på vej, og at det snart begynder at se lysere ud for dig. 

Med venlig hilsen Kylie.