Tage næste step?

brevkassespørgsmål

Tage næste step?

brevkassespørgsmål af
Kamille
14 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Mig og min veninde er totalt straight men vi har sådan en lille ting med nogen gange lige at hjælpe hinanden med fingrene når vi er sammen. Det er bare sådan en venindeting vi har. Så har joket lidt med hvornår vi skal gå til næste step og ikke længer bare bruge fingrene. Vi ved jo alle sammen hvad det så vil sige når det er to piger og det ved du jo også. Nu er vi blevet lidt mere seriøse omkring det og overvejer det faktisk seriøst. Men ved godt det er et stort spring. Kan det gøre noget ved ens venskab? Kan det gøre en mindre straight hvis vi tager springet? Vi kunne nemlig godt tænke os at prøve.

Svar: 

Hej Kamille

At gå fra at være venner til at have sex kan godt påvirke ens venskab. Det kan måske gøre jer tættere som venner, men det kan måske også gøre jeres venskab mere kompliceret. Det kan for eksempel være, hvis en af jer får følelser for den anden. Eller hvis I en dag får kærester og skal gå tilbage til kun at være venner igen. Det er svært at sige, hvordan lige præcis jeres venskab vil blive påvirket, hvis I vælger at tage skridtet videre. Det kan I nok kun blive klogere på ved selv at tale sammen om det.

Du skriver, at I allerede hjælper hinanden med fingrene nogle gange - måske kan I prøve at se på, om dét har ændret på noget ved jeres venskab? Måske kan det give jer en pejling på, om det at tage skridtet videre vil ændre noget for jer? Og hvis I vælger at tage skridtet videre, kan det også være, at I kan tale om, hvad I kan gøre, hvis I står i en situation, som kan komme til at udfordre jeres venskab?

Du spørger også, om det kan gøre en mindre straight, hvis I prøver at være sammen. Jeg tænker, at det kommer an på, hvordan I selv har det med det. Det kan være rart at udforske sin seksualitet med en person, man er tryg ved, så som en ven, og så betyder kønnet måske mindre. Og det betyder ikke, at man så er mindre straight. Måske er det slet ikke så vigtigt lige nu om man er til drenge, piger eller begge dele, men at man finder ud af, hvordan man kan lide at blive rørt. Men det kan også godt være, at en af jer finder ud af, at I faktisk tænder på at være sammen med piger, og så kan det sagtens være, at man ikke er lige så straight, som man troede.

Jeg håber, at jeg fik svaret på det, du havde brug for. Jeg sender en masse god energi i din retning!

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program