Søster er utro
Søster er utro
Hej Cyberhus. Jeg har en storesøster på 25, som lever i en livssituation, som jeg har brug for at få vendt. Min søster er mig meget fortrolig og vi er udover søstre også bedste veninder. Min søster har fra hun var lille som så mange andre piger, haft en stor drøm om et romantisk liv som på film, hvor hun møder prinsen på den hvide hest, som frier til hende, gifter sig med hende og et stort ønske om en kernefamilie en dag. Alt dette er jo meget normalt og jeg har da også selv drømt om lignende, men selvom det er muligt, sker tingene jo sjældent så ukompliceret, som vi gerne ville have det. Det er livet. Men allerede da min søster var 14-15 år, mødte hun en fyr, som hun blev kærester med ret hurtigt. Det er jo også meget normalt - men de blev rent faktisk sammen! Min søster har længe sagt, at hun elsker denne fyr som en ven og som en tryghed (fordi de har kendt hinanden så længe og bor sammen gennem flere år nu) og at hun bliver med ham grundet denne romantiske drøm. Men hun har også indrømmet, at hun aldrig rigtigt har været tiltrukket af ham eller decideret forelsket - hun har bare ikke kunne få sig selv til at gøre det forbi med ham, fordi han i starten var den første og hun følte, at det var nødt til at blive dem - og senere fordi han var blevet en så nær del af familien. Vi holder alle i familien af ham, og ser ham som en del af vores familie. Han er en virkelig god fyr med hjertet på det rette sted. De er begge snart færdiguddannede og han har friet til hende, og de skal giftes næste år. Altså denne romantiske drøm om det perfekte liv går udadtil som planlagt. Min søster planlægger allerede brylluppet og har for længst købt en meget dyr brudekjole. Men bag facaden har min søster været ham utro igennem flere år. Det startede allerede et par år inde i deres forhold og fortsatte helt indtil for nylig. Primært har det været utroskab i form af sex med den samme person (som er noget ældre), men der har også været noget kørende med nogle andre derudover, helt indtil for ikke særlig længe siden. Primært har hun delt det med min mor og mig, og vi har fra starten rådet hende til at stoppe det eller i det mindste lægge kortene på bordet eller gå fra hendes kæreste, men som sagt er hun blevet hos ham og har holdt det hemmeligt hele tiden. Hun går konstant og snakker om deres bryllup og gyldne fremtid, og jeg har det bare utrolig mærkeligt med det, når jeg ved hvad hun skjuler for sin kæreste og har gjort så længe. Jeg synes simpelthen det er SÅ synd for ham, at han ikke aner, hvad der foregår og hvem han i virkeligheden gifter sig med... Men på den anden side kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Det er min søsters valg at være utro, og hun kan jo ikke ændre hvad der er sket, også selvom det måske stopper nu. Jeg kan ikke rigtigt sætte mig ind i, hvordan hun på den ene side kan være SÅ betaget af den her perfekte romantiske drøm på samme tid med at hun går bag hans ryg. Hvad er det bedste, jeg kan gøre? Skal jeg bare leve med det og ignorere min dårlige samvittighed over hvad jeg er vidne til over for hendes kæreste? Og hvordan forholder jeg mig bedst til hele situationen? Jeg tror ikke, jeg kunne finde på, at “sladre” og jeg har ikke lyst til at ødelægge det hele for min søster. Men på den anden side er det utrolig svært at sidde i forsamlinger sammen med hendes kæreste og sikkert også til det kommende bryllup med dén viden, at han tror, han gifter sig med én, som kun har været sammen med ham. Bør jeg blande mig helt udenom - og hvis ja, hvordan takler jeg så mine egne følelser i forhold til det? Mvh. Kathrine
Hej Kath
Det er godt nok dilemma du står i, og jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad du skal gøre.
Jeg tænker det er vigtigt at starte ud med at sige at din søster selvfølgelig lever sit eget liv og træffer sine egne beslutninger. Det er selvfølgelig svært når du oplever at de beslutninger hun træffer strider imod dine værdier og holdninger til hvad hun burde gøre.
Det er selvfølgelig vigtigt at huske på at kærlighed og forhold kan se meget forskellige ud. Nogle mennesker har det rigtig godt med at leve i et forhold der måske ikke bygger på forelskelse, men nærmere på venskab, tryghed og sikkerhed. Det behøver der ikke være noget forkert i. Det er selvfølgelig mest fair, hvis begge parter i forholdet er enige om vilkårene i forholdet. Det ved jeg ikke om de er i det her tilfælde?
Du spørger om du skal sladre. Det er en mulighed, men umiddelbart, tænker jeg ikke det er særlig god løsning. Dels fordi det med stor sandsnlighed vil skabe konflikt mellem din søster og dig. Men dels også fordi du ved at sladre kan være med til at ødelægge det forhold din søster og hendes kæreste har. Jeg er helt med på at du ville ønske at gøre det i den bedste mening, og endda for din søsters kærestes skyld. Men hvad nu hvis han faktisk har det godt i det forhold de har, og ville have ønsket at han intet vidste?
Hvis man selv har det sådan, at utroskab er helt uacceptabelt, og at man selv ville ønske at vide det, hvis ens kæreste var utro, så kan det være svært at forstå at andre kan tænke helt anderledes. Men det er ikke alle der ønsker at vide det, hvis deres kæreste er utro. Jeg ved ikke hvordan din søsters kæreste har det, men kan du være sikker på at du gør mere godt end du skader, hvis du siger det?
Men det betyder ikke at du ikke kan gøre noget. Hvis nu det her var noget du selv havde opdaget, ville jeg nok have været tilbøjelig til at tænke at det ikke var noget du "kunne" blande dig i. Men eftersom din søster selv har valgt at fortælle om hendes forhold og utroskab, har hun truffet valget om at involvere dig...og så kan du helt bestemt også sige din mening, ligesom du allerede har gjort, og det er du selvfølgekig i din gode ret til at blive ved med.
Men ud over det, tænker jeg også du er i din gode ret til at sige fra, og gøre det tydeligt overfor din søster at du ikke ønsker at være en del af den løgn hun fortæller(det antager jeg at hun gør, og at hendes kæreste ikke ved noget). Det tænker jeg der kan være mange niveauer i. Det kunne handle om at gøre det klart for din søster at du ikke vil lyve, hvis kæresten skulle finde på at spørge dig direkte om din søster er utro. Det kunne også være at du ikke kan se dig selv være en del af bryllupsplanlægningen eller være med i samtaler der handler generelt om hendes og kærestens forhold.
Hvad der er den bedste løsning, er virkelig svært at sige. Udfordringen er selvfølgelig også at der ikke findes en "rigtig" løsning, og slet ikke en god løsning. Det kan være en svær balancegang, men jeg tror en del af løsningen skal findes i at lave det her klare skel mellem hvad der er "din sag" og det der ikke er. Du kan naturligvis have en holdning til alt hvad din søster gør, men hvornår er det reelt noget du skal blande dig i? Igen tror jeg ikke der findes en facitliste, der kan give det svar.
Jeg ville mene at det handler om de situationer hvor hun beder dig være en aktiv del af løgnen, og det er så dig der bedst kan vurdere hvornår det sker. Et eksempel kunne være at hun spørger dig om du vil være brudepige, og holde en tale for hende og kæresten til deres bryllup. Kan du holde en tale, hvor du ikke føler du bliver en del af at skulle fortælle en løgn? Hvis du ikke kan det, ville det være et sted, hvor jeg ville mene det var mere end rimeligt at sige fra.
Jeg kan kun slutte, som jeg startede. Det er virkelig et svært dilemma, og jeg ville ønske jeg kunne have givet dig et klarere svar. Nu har jeg delt lidt tanker, og jeg håber du kan bruge dem til noget.
Bedste hilsner
Thea