Sveder om natten
Sveder om natten
Halløj. Jeg er begyndt nogle gange at vågne midt om natten, simpelthen fordi jeg sveder virkelig meget. Jeg vil ikke betegne det som "hedeture" som sådan, for det er lidt mindre ekstremt end det, men stadig ubehageligt. Jeg vågner og kan for eksempel mærke at min trøje er helt klistret til min ryg fordi jeg sveder. Synes det er ret mærkeligt, da jeg aldrig har haft problemer med det før og aner heller ikke hvad det kan skyldes?
Hej
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er ubehageligt.
Der kan være flere fredelige forklaringer på det du beskriver, men det er svært at konkludere noget uden at have en grundigere snak om det og evt. foretage nogle undersøgelser. Det kan nemlig også være tegn på sygdom. Derfor anbefaler jeg, at du aftaler en tid hos din egen læge hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Læge Bircan