Kære Anna. 

Du skal slet ikke beklage for din beskeds længde. Jeg kan så godt forstå behovet for at give sammenhæng, så det er nemmere at forstå dit udgangspunkt og din relation til din veninde. Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder som om du har været en utrolig stor støtte for din veninde. Jeg kan godt høre, at I to har været igennem virkelig mange ting, og at jeres venskab på den måde er et udtryk for meget, som I har klaret sammen. Derfor vil jeg også anerkende, at det er utroligt stærkt af dig at tage stilling til jeres venskab på den måde, som du gør i dit spørgsmål til brevkassen. Jeg håber mit svar vil hjælpe dig med at reflektere over, hvordan du kan gøre og hvad du kan tænke, når det kan føles svært og hårdt at skulle sætte en grænse. Jeg kommer også til slut med et godt råd til, hvad man kan gøre når man skal afslutte en relation, der ikke længere er sund at være i. 

At reflektere over relationer 

Jeg synes det er virkelig flot, at du mærker efter og tager en beslutning om, at dit venskab til din veninde faktisk ikke er godt for dig længere. Det kan være så hårdt at komme frem til den beslutning, men det er virkelig vigtigt, at man passer på sig selv. Jeg synes, at et mål kan være, at man kommer tættere på at leve et liv, hvor man ikke lever for andres skyld og konstant passer på andres mentale tilstand. Man skal turde sætte sig selv foran, når det er passende, og vurdere om relationer er ligeværdige. Du lyder ikke til at være en egoist, der bare sårer andre eller sætter sig selv først i hverdagen. Derfor tror jeg, at det er en meget sund og god udvikling, at du nu bliver mere vurderende og reflekteret overfor den adfærd, som din veninde har overfor dig. Du kan eventuelt stille spørgsmålet til dig selv, om du ville forvente de samme ting af din veninde, som hun forventer af dig? Eller, hvordan er dit energiniveau efter du har brugt tid med hende? Det er pejlemærker, som kan fortælle meget om, hvorvidt jeres relation også giver dig noget positivt, eller om hun kun bruger af din energi. Du skriver selv, at du føler dig udmattet, har en knude i maven og føler at hun ikke respekterer dine grænser. Det er tegn på, at relationen netop ikke er god for dig længere.

Er du i gæld til din veninde? 

Jeg får indtryk af, at du måske føler at du skylder din veninde at være der meget for hende. Jeg tænker det især ud fra det du skriver om jeres forhold og den hjælp hun gav dig, da du havde det svært med spiseforstyrrelse og stofmisbrug. Du beskriver, hvordan I blev meget tætte og var roomies. Det kan måske føles som om du skylder din veninde noget, efter den måde hun var til stede for dig, da du havde det meget svært. Dog vil jeg sige, at det lyder til at du har tilbagebetalt den gæld så rigeligt, og at du faktisk samtidig ikke har haft det ret godt i relationen til hende. Selvom hun var den første veninde du havde, der ikke havde misbrug, og selvom hun gav dig noget at se op til, i forhold til at have selvtillid og selvværd, så beskriver du også at din veninde var meget kontrollerende overfor dig. Det lyder til, at jeres venskab har gjort noget godt for jer begge, men samtidig også har konsekvenser for dig, som man ikke behøver acceptere. Jeg mener ikke, at du er i gæld til hende, for du har været der meget for hende og hjulpet hende så meget, selvom det måske ikke føles lige så tydeligt for dig.

Hvordan kan du gøre? 

Du spørger hvordan du kan slå op med din veninde. Det er en rigtig fin refleksion, at det måske er mest respektfuldt at tale med din veninde om det i virkeligheden, face to face. Dog tænker jeg mest på, at det skal være for din skyld, at det skal siges og sluttes mellem jer. Derfor tror jeg det vigtigste er, at du tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for dig. Du skriver, at du er bange for at din veninde ikke vil give slip på dig. Jeg mener, at det er nødvendigt at du kan holde fast i, at du ikke er forpligtet til at være sammen med hende eller skrive med hende. Hvis hun ikke kan acceptere, at du ikke ønsker at fortsætte jeres relation til hinanden, så vil jeg anbefale at blokere hende, eller som det mindste at ignorere hendes beskeder. Det er dit valg, om du vil være i kontakt med hende, så det er i bund og grund ikke i orden, hvis hun overskrider den grænse og bliver ved med at kontakte dig. Derfor vil mit konkrete råd være at mærke efter hvad du har det bedst med. Det er dit behov, der er det vigtigste. 

Skal du fortælle hende, hvad der er svært i relationen? 

Hvis det er for svært for dig at holde fast i grænsen og din afvisning, hvis I sidder sammen, så synes jeg det er helt okay at skrive en besked til hende. Det kan stå som en mere tydelig og fast beslutning eller grænse, når det skrives på tekst. Jeg synes det er en super god tanke at holde bolden hos dig selv. Det er nok den måde du vil komme nemmest udenom at hun vil diskutere, fordi du så kan holde fast i dit eget standpunkt. Dog vil jeg sige, at det kan hjælpe andre mennesker at de får klart at vide, hvilken adfærd der har fået andre til at trække sig væk fra dem. På den måde giver man dem en chance for at lave om på noget, så de måske får nemmere ved relationer til andre mennesker i fremtiden. Det kan være den sidste "gave" du giver hende, men det tænker jeg du selv kan mærke om du har lyst til at gøre. Stadig er det væsentligt, at det er din individuelle opfattelse af hende og jeres relation. Det vigtigste er, at du kan passe på dig selv og sætte din egen trivsel forrest, og det oplever mange kan være svært når man sidder face to face i en situation, der kan være konfliktfyldt. Når du skal fortælle din veninde, at du ikke har det godt i venskabet med hende, kan du eventuelt henvise hende til støttenetværk online eller til at gå til egen læge, hvis hun giver udtryk for at have det meget svært uden dig. Så har du givet hende muligheden for at få hjælp og støtte, der hvor det faktisk hører hjemme, i stedet for at du skal bære det ansvar. Det er aldrig en venindes ansvar at hjælpe veninder med at få det bedre psykisk, men derimod alle menneskers eget ansvar at få det godt på egen hånd. Det kan være godt at huske på, når det føles som om man skal hjælpe andre eller “rydde op” efter dem. 

At sætte grænser  

Jeg synes det lyder som om du er en person med en ret god viden om dig selv. Du nævner flere gange, at det er svært for dig at sætte grænser overfor andre mennesker. Jeg får lyst til at fortælle dig, at du langt fra er den eneste der kan opleve, at det er svært at sige fra og sætte en grænse. Det kan nemt føles som om man afviser andre eller lukker dem ude, men i virkeligheden er grænser med til at hjælpe andre mennesker med at forstå og vide, hvad de kan gøre for at være gode relationer for den person, der sætter grænsen. Når andre mennesker respekterer den grænse man sætter, er det et tegn på at de respekterer én og at man betyder noget for dem. Derfor er netop grænseoverskridende adfærd et ret betydningsfuldt tegn på, at den person der overskrider grænserne, ikke behandler andre ordentligt, eller måske går mindre op i, hvordan andre mennesker påvirkes af deres opførsel. Hvis det er en udfordring du tit oplever, kan jeg anbefale at tale med en psykolog, ligesom det måske ville give god mening for dig at få hjælp til nogle af de traumer og oplevelser, du beskriver, der har fyldt tidligere i dit liv. Det er muligt du allerede er i gang med terapi, men i så fald kan grænsesætning være et rigtig godt emne at tage med ind i terapirummet. At lære at sætte sunde og klare grænser, men også krav til andre mennesker, er i høj grad en selvkærlig handling, da man på den måde viser sig selv, at man fortjener at blive behandlet lige så godt som man behandler andre mennesker. Du tager et vigtigt skridt i den retning, når du begynder at vurdere hvordan din relation er til andre mennesker. Det er også sejt at du beslutter, at en veninde som hende ikke kan få plads, hvis du skal arbejde videre med dig selv. 

Flere steder at få hjælp 

Jeg kommer her med forslag til andre steder hvor du kan få støtte, fordi mange, der står i din situation, kan have gavn af at tale mere med nogen om det hele. Derfor tænker jeg, at svaret her i brevkassen måske kan hjælpe et stykke hen ad vejen, men et af de her andre tilbud måske også kan hjælpe dig. Ventilen eller Headspace er også nogle rigtig gode sider, som du enten selv kan prøve at henvende dig til, eller som du kan henvise din veninde til, hvis hun har brug for at tale med nogen. Så har du i hvert fald forsøgt at hjælpe hende med at få hjælp, og på den måde kan du måske hvile mere i, at du ikke har et ansvar for den tristhed hun kan føle, når du fortæller hende om din beslutning. Det virker for mig som om, at du føler et stort ansvar hvis din beslutning gør hende ked af det. Husk på, at det ikke er din intention at gøre hende ked af det, og at det ikke er dit ansvar, hvordan eller om hun håndterer den følelse. Du har til opgave at passe på dig selv, og det samme har hun. Derfor må hun gå et andet sted hen med de følelser hun kan have, fordi det ikke er noget du skal hjælpe hende med. 

Jeg håber mit svar giver en smule ro og refleksion for dig. Det er en virkelig svær situation du står i, og jeg kan godt forstå at du ikke ønsker at gøre din veninde for ked af det. Samtidig synes jeg det er så vigtigt, at du begynder at rette dit fokus ind imod dig selv, og beslutter dig for at ende en relation, som ikke giver dig noget godt længere, men tværtimod giver dig en knude i maven. Jeg sender dig de bedste tanker om en dejlig fremtid, hvor du kan fokusere mere på at gøre ting, der er gode for dig, og mindre på at være oprydder for andre. Jeg håber også, at du får nemmere ved at sætte grænser. Du fortjener nemlig, ligesom alle andre, at blive behandlet godt og blive hørt når du siger fra.  

De bedste hilsner 

Mette