Stivert

brevkassespørgsmål

Stivert

brevkassespørgsmål af
JC
14 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hejsa! 

Jeg er en dreng på 14 år og går i 8 klasse. Mange drenge fra min klasse er allerede vokset en del. Og så er der mig. Jeg er slet ikke vokset. Deres stemme er allerede kommet i overgang, deres pik er vokset og de har haft sex. Så er der mig der ikke har prøvet nogle af delene. Kan i forklare mig hvorfor min udvikling i puberteten ikker er kommet endnu?

 

andet spørgsmål er, at når jeg onanerer, kan jeg ikke trækker mit pikoved af. Og det gør ondt når jeg prøver. Er det normalt?

På forånd, tak!

Svar: 

Hej med dig JC

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er en smule frustrerende, at du føler, at alle dine venner er lang foran dig, og at du derfor gerne vil vide, hvorfor du ikke selv er kommet i puberteten endnu. Desværre kan jeg ikke give dig et egentligt svar på det, for det er bare meget forskelligt, hvornår man går i pubetereten, og også hvor stærkt det går med ens udvikling, når man først er kommet i puberteten. For drenge sker det typisk, når der er mellem 9 og 14 år, og derfor er det ikke unormalt, at man i din alder ikke er gået i puberteten endnu, og jeg tænker nok at det skal komme. Men hvis du bliver ved med at bekymre dig om det, så vil jeg råde dig til at tage en snak med din læge om det. Der er nemlig medicin, man kan tage, som kan sætte ens pubertet igang, hvis det ikke sker af sig selv.

I forhold til det med din pik, så forstår jeg det som om, at det er din forhud, som du ikke kan trække tilbage, og det er ganske normalt, hvis man ikke er gået i puberteten. Hvis man er gået i puberteten, så kan det dog også skyldes en forhudsforsnævring. Derfor er mit bedste råd til dig at se tiden lidt an, og hvis det forsætter, eller hvis du begynder at føle, at din pik er øm, eller at huden er irriteret, så få en snak med din læge om det. Behandlingen er typisk bare at smøre med en creme, som lægen kan give dig recept på, så det er ikke noget at være nervøs for.

Jeg forstår godt, hvis du synes, at det lyder ret akavet og pinligt at skulle gå til lægen med sådan nogle ting, men husk på, at det er din læges arbejde, og han eller hun tænker slet ikke over det. Så hellere komme afsted og få det behandling, du har brug for end at gå og have ondt unødvendigt. Jeg håber, at det var svar på dine spørgsmål! Ellers er du velkommen til at kigger herind igen!

Venlige hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program