Stick n poke

brevkassespørgsmål

Stick n poke

brevkassespørgsmål af
Ano
14 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej.

forleden lavet mig og min veninde en Stick n poke, eller faktisk to. Her de sidste 2-3 dage har jeg bare opdaget hævelse ved den og at det klør. Er bange for jeg skal dø eller et eller andet nu på grund af det. Min mor ved intet og hvis hun finder ud af det kommer jeg aldrig ud af mit hjem igen.

Hjælp

Svar: 

Hej Ano 

Det er godt du skriver, for det du beskriver lyder ikke godt. En stick and poke tatovering kan være lige så god kvalitet, og lige så sikker som en almindelig tatovering. Men ligesom alle andre tatoveringer kræver det en professionel tatovør, der har styr på redskaber, farver og hygiejne.

Du skal helt sikkert få tjekket din tatovering hos din læge. Det du oplever kan være en allergisk reaktion, og det kan i værste tilfælde betyde at tatoveringen skal fjernes. 

Der kan også være en risiko for at du har fået en infektion, og det kan være ret alvorligt. 

Måske oplever du bare at din hud reagerer på tatoveringen ved at blive irriteret og hævet, men det kan du ikke være sikker på. 

Du er nødt til at få det tjekket hos din læge hurtigst muligt. Hvis det er en allergisk reaktion eller en infektion kan det altså udvikle sig ret voldsomt, og gøre dig meget syg.  

Jeg ved godt at det måske ikke var det svar du håbede på, og at det kan give nogle problemer med din mor. Men du bliver nødt til at tænke på dit helbred. Det er det vigtigste lige nu. 

Så se at få aftalt en tid hos lægen, hurtigst muligt, så du kan få styr på hvad det er der sker, og komme igang med behandling, hvis det er nødvendigt. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program