Spørgsmål om blodprøvetagning

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om blodprøvetagning

brevkassespørgsmål af
Svea
18 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Kære læge. Jeg fik taget blodprøver til et sundhedstjek ved lægen for nylig. Det var om formiddagen. Det undrede mig at sygeplejersken hele 2 gange forsikrede sig om at jeg altså havde spist morgenmad, og da jeg sagde ja, sagde hun “det er godt”. Jeg har prøvet at Google hvorfor man skal spise inden blodprøver, men tværtimod kan jeg kun finde artikler som siger at man skal faste inden blodprøvetagning. Har i et bud på hvorfor det var godt at jeg havde spist inden? Jeg er bare nysgerrig. :) Kærlig hilsen Svea.

Svar: 

Kære Svea, 

I langt de fleste tilfælde hvor man tager blodprøver skal man ikke være fastende - det betyder, at man gerne må have spist inden. Når sygeplejersken spørger som du beskriver kan det skyldes, at hun vil være sikker på at du ikke bliver lidt skidt af at få taget blodprøver.

Hvis man hverken har spist eller drukket inden man skal have taget blodprøver kan man godt opleve at man føler sig dvask og kvalm. Hvis du på et tidspunkt skal have taget blodprøver, hvor det er vigtigt at du er fastende skal sundhedspersonalet nok fortælle dig det forinden

Mvh Louise, læge

LouiseSs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program