Kærligheden

brevkassespørgsmål

Kærligheden

brevkassespørgsmål af
No1.
20 år
Oprettet 2 år 1 måned siden

Hej med jer, Jeg har i en længere periode gået med nogle tanker for mig selv, nu syntes jeg de skulle ud og så ville jeg starte her. Det er generelt et “problem” for mig at snakke med piger, hvis jeg møder nogen i byen eller lignende, så kan jeg have svært ved at gå hen og starte en samtale, derfor er jeg også kun venner med få piger. Lige så snart jeg er venner med dem kan jeg snakke om stort set alt med dem. Lidt ligesom i følgende situation. Jeg er gode venner med den her pige, som jeg nok også er blevet lidt forelsket i. Problemet er jeg ikke ved hvordan hun har det med mig og jeg har ikke “nosserne” til at snakke med hende om det, fordi jeg tænker for meget over, hvad hvis hun kun ser det som et venskab, jeg kan snakke med hende om alt, bare ikke dette område. Jeg har alle dage været den lidt tilbageholdende type og er derfor uden så meget “erfaring”. Har det noget at gøre med man nogle gange tænker om man er god nok og sådan nogle ting? Håber i kan være behjælpelige.

Svar: 

Hej dig,

Jeg kan starte med at berolige dig med, at du er hverken den første eller den sidste, som synes det kan være svært at snakke med piger (eller drenge for den sags skyld). Faktisk er det meget normalt, at man kan blive genert, når man vil starte en samtale med det modsatte køn. Men det betyder ikke, at det kan være frustrerende at være i eller at man ville ønske man kunne være bedre til det. En af grundene til, at det for nogle kan være svært, skyldes at man tænker for meget over, hvad modparten tænker eller synes om en. Jeg kan sagtens forstå, at det fylder meget i ens tanker, fordi man vil gerne gøre et godt indtryk. Jeg ved godt det jeg siger nu, er lettere sagt end gjort, men et godt trick er at hvile i sig selv eller slappe af i situationen og undgå at tænke for meget over, hvad den anden tænker om en. Dermed ikke sagt, at jeg godt kan forstå, at man er nysgerrig på, hvad modparten synes om en eller i bedste fald, har det på samme måde som en selv. Det kedelige svar dog, at det i bund og grund handler om, at turde blotte sig og fortælle, hvad man reelt synes om modparten. Jeg ved godt det kan være møghamrende svært og grænseoverskridende. Jeg kan desværre ikke svare på, om hun kan lide dig eller hvad hun synes om dig, da det kun er hende som kan svare på det. Hvis du har mod på, kan prøve selv, at spørger hende. Det er naturligvis meget sårbart, da der er en risiko for, at hun ikke føler det samme for dig, som du gør for hende.

Selvom det aldrig er rart, at sætte sig i en sårbar situation, hvor man kan risikere en afvisning, men ved at snakke med hende, kan du også få klar besked. Hvis du ikke har mod på at snakke med hende, kan du også prøve, at få en ven, til at spørger for dig. Dette kan for nogen virke mindre skræmmende, da man undgår at skulle stå overfor personen. Det kan også godt være, at hun ikke føler det samme som dig eller ikke er interesseret. Skulle de ske så skal du huske på, at selv om det kan være hårdt, eller du måske synes det er pinligt, så går livet heldigvis videre, og der skal nok komme en anden, som vil fange din interesse.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Vh. Anja

cyberhusfabiennes billede
Anja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program