Kære du,

Tak for dit brev. Det lyder som om du har fået nogle svar på dine smerter i din mave, efter du er blevet undersøgt. Det var super flot, at du tog dig af dine symptomer og fik snakket med nogen for at finde svarene.

Jeg forstår at dine smerter er væk, hvilket er dejligt for dig og det må betyde at du er virkelig sej til at spise de ting din krop kan tåle og gerne vil have. Det er noget af en omvæltning med den måde vi lever idag, når du pludselig ikke kan spise mælk. Så jeg vil rose dig vildt meget for at klare det så godt, at dine symptomer er væk.

Jeg tror de fleste, som får konstateret allergi kan opleve en periode, hvor de er lidt skræmte over den nye situation. Mennesker kan bedst lide at gøre som de plejer, og når pludselig vanerne skal ændres så meget som du må gøre, er det helt normalt at man kan blive bange. Det skal du prøve at acceptere og tage stille og roligt. Hen ad vejen vænner din hjerne og resten af kroppen sig til det og du bliver mindre bange. Og jo flere retter du og din familie kender uden mælkeprodukter, jo lettere bliver det at spise mere og tage på. Så konklusionen er, at du er helt normal og det du fortæller lyder bestemt ikke som en spiseforstyrrelse, men som en reaktion på en ny måde du skal leve på.

Det er nogle gange sådan, at når man har spist meget store mængder af en bestemt fødevare, kan kroppen få for meget af den og reagere på den. Jeg vil tro, at når du har været uden mælk noget tid, vil du ikke få voldsomme symptomer som smerter i maven af at komme til at få lidt mælk i din mad. Men det vil fortsat være noget du helst skal undgå, for at din krop og du har det aller bedst.  

Du skriver, at du har vildt trang til alle de ting du nu ikke kan spise. Det skyldes nok flere ting. For det første er der meget sukker i mælkeprodukter - og det kan være vanedannende, som du sikkert ved :-) Desuden er ost og smør gode kilder til fedt - og det har kroppen behov for, hvorfor jeg vil anbefale at du får nok fedtstof i din kost på anden vis. F.eks. med god olivenolie på salaten el. lign. Kroppen har nemlig en tendens til at have trang til de ting den mangler, men nogle gange kan det snyde. Det er den anden forklaring på din trang, nemlig at din hjerne gerne vil lokke dig tilbage til de kendte vaner. Den synes ikke det er sjovt, at der er noget du ikke "må". Men det skal nok falde til ro - du må bare hænge i og bevare din flotte evne til at spise det der er godt for din krop. 

Hvis din vægt ikke begynder at stige igen og du er bekymret for om du får nok energi, så synes jeg du skal snakke med din læge igen, som vil kunne hjælpe dig med at komme videre. Det kan også være vigtigt du taler med dine forældre om dine tanker, for de kan støtte dig i perioder, hvor du synes det er svært at holde de nye vaner.

Håber du kunne bruge mit svar. Pas på dig selv og fortsæt dit flotte arbejde med at leve med respekt for din krop.

Varme hilsner

Gry