Bekymret.

brevkassespørgsmål

Bekymret.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

hej. efter et selvmordsforsøg, for ´7 måneder siden, kan skader så godt vise sig 7 måneder efter. At ens levertal bliver, dårligere eller så noget. Efter en overdosis medicin. Smil Fra F.

Svar: 

Hej F.

Det er godt, at du skriver herinde.

Det du spørger om, er svært at svare på. Det kommer an på hvilken slags medicin det drejer sig om, og hvor høj dosis det har været. Derfor synes jeg du enten skal skrive til mig igen, med lidt mere information om den medicin du tog, eller også spørge din egen læge om det.

Det lyder ikke godt, hvis du har været så ked af det, at du føler at du måtte begå selvmordsforsøg. Selvmordsforsøg skal tages meget alvorligt, da man kan dø af det. 

Du er en ung pige, og det kan være, at du er bekymret for mange ting. Når man er i din alder, er det normalt, at der sker mange ting i livet, og at man har rigtig meget at tænke på. Det er vigtigt, at du har nogen at tale med omkring sådan nogen ting. Jeg synes, du skal tale med nogen, som du stoler meget på. Det kan være en af dine forældre, søskende eller en rigtig god veninde.

Du kan også komme på vore chat, og anonymt chatte med en voksen, der vil lytte til dine tanker og følelser. Det kan nogen gange være rart at fortælle sådan noget til nogen, man ikke kender og som gerne vil lytte.

Med venlig hilsen

Gowsini Joseph

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program