Hvad er det værste der kan ske?
Hvad er det værste der kan ske?
Hej,
Jeg har et spørgsmål mht selvskade. Jeg ved at det er forkert, og man burde stoppe, men hvad er det værste der kan ske?
Lige nu får jeg det bedre, især de dage hvor jeg er sur, ved at slå hånden mod væggen. Men ude i fremtiden, er der så en chance for at min hånd bliver helt lammet.
Jeg får ikke lyst til at slå på væggen de dage min hånd går meget ondt. Men efter et par dage/uger så går smerten igen, også kan jeg godt finde på at slå på væggen, alt afhængig af om jeg er sur, skuffet osv.
Grunden til, at jeg ikke slår på væggen de dage min hånd gør ondt skyldes min krop ikke har lyst til det.
Men når det går over, og jeg er sur, så begynder jeg igen.
Jeg vil nok prøve at stoppe, men det er noget jeg er begyndt med efterhånden, og det sker af og til som en refleks.
Men kan jeg lamme min hånd? Hvis jeg gør det for tit eventuel?
Vh.
Hej med dig
Du har en vane, hvor du slår hånden i væggen for at afløb for dine følelser, når du fx er sur eller skuffet. Du spørger til, hvad er det værste, som kan ske, hvis du fortsætter.
Lad mig være helt ærlig. Det afhænger meget af, hvor hårdt du slår og hvordan. Men generelt: Hvis du slår hårdt i væggen er der risiko får overbelastningsskader af knogler og led i din hånd. Her tænker jeg særligt på brud, hvis du slår hårdt. Oftest vil det være de yderste knogler i hånden eller vigtige knogler i håndleddet, som brækker. Det kan i værste fald give anledning til nedsat bevægelighed og eller kroniske smerter i hånden. Desuden ser det træls ud, hvis du brækker en af de yderste knogler i hånden, da hånden ofte bagefter bliver skæv i forhold til den anden hånd.
Med hensyn til lammelse, som du spørger til, så er det nærmest usandsynligt.
Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål. Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at tale med nogen, som står dig nær (dine forældre, en god ven, kæresten eller din læge - du bestemmer selv), om hvorfor du har fået den vane, og hvad du kan gøre at stoppe/vænne dig af med det. Du har et langt liv foran dig og skulle gerne have glæde af dine hænder mange år endnu!
Mvh. Jens