Hej med dig.

Du skal vide, at du er absolut ikke en byrde og alle fortjener hjælp! Selvom det føles som om du er helt alene i det her og du er helt uduelig, så er spiseforstyrrelser et stort problem blandt mange unge piger. Det er ikke nogens skyld. Men det er noget, man skal have hjælp til at komme videre fra. En hjælp som mange der holder af dig er villige til at give, men de har brug for at vide, hvordan du har det, for at de kan hjælpe dig. Jeg håber, at mit svar på dit brev kan støtte dig mod en beslutning om at passe på dig selv og tage imod en hjælp fra din familie.

Jeg kan forstå, at der er flere ting, der gør sig gældende hos dig lige nu. Du har problemer med mad og du skriver, at du ikke vil skulle ødelægge noget, så du lader som om du er glad, men indeni er der selvmordstanker og en fornemmelse af, at dine følelser er ligegyldige. Du skal vide, at dine følelser slet ikke er ligegyldige! Du skriver, at dine forældre ikke er dårlige forældre, men at du lader som om du er glad, så de ikke opdager noget. Jeg er sikker på, at de vil sætte stor pris på, at du fortalte dem, hvordan du i virkeligheden har det. Det vil de, for ingen forældre vil have, at deres barn ikke har det godt og hvis du selv fortæller det, vil de være lykkelige for at kunne hjælpe, før de selv opdager, hvordan du har det. Selvfølgelig vil det ikke være let for dem, men de vil før eller siden opdage det og det er langt bedre, at du selv fortæller det og de kan på den måde trøstes ved, at du er klar på at få hjælp fra dem.

Jeg kan også forstå, at tankerne om at skulle spise også går dig meget på. At hjælpen nærmest ville være som at blive tvangsfodret. Jeg kan fortælle dig, at det er ikke sådan, det foregår. Det vil være en proces at få det bedre og det løses ikke ved at blive tvunget til at spise. Derimod vil det være rigtig fint, hvis du fik en at snakke med, som kan hjælpe dig med at få det bedre og selv få lysten til at spise. Det er selvfølgelig helt i orden, hvis du ikke helt er klar til at fortælle dine forældre om dine tanker, men jeg synes, at du skal opsøge nogle, du kan snakke med. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har en online chat, hvor du anonymt kan snakke med en rådgiver online. Chatten finder du her. Og så kunne det være rigtig fint, hvis du ville snakke med dine forældre. Jeg ved, at de vil sætte pris på at vide, hvordan du har det. Hvis det er for svært at snakke med dem, fordi det er for hårdt, kan du også opsøge en lærer på skolen eller måske en studievejleder. De kan være gode at snakke med og de kan hjælpe med at få sagt de ting, du gerne vil sige til dine forældre. Du er også altså velkommen i 1-1-chatten her på Cyberhus.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og jeg ønsker dig alt held og lykke med på vejen. Husk på at du er ikke ligegyldig og dine nærmeste vil dig det bedste. Det er muligt at få det godt igen!

Med venlig hilsen Signe M