Kære dig.

Det lyder enorm svært alt det, du skriver med dine forældre og mad. Det er vigtigt at spise sundt, så man er rask og har en god krop, der fungerer. Det er forældrenes ansvar at give deres børn ordentlig mad og hjælpe børnene med at lære og forstå, hvordan man er sund og god ved sin krop. Det er en god idé at dyrke motion også, og det lyder også på dig som noget, du rigtig gerne vil. Det må være rigtig svært, at dine forældre ikke hjælper dig til det. Hvis man har et barn, der skal have bedre spisevaner eller dyrke motion, er det vigtigt, at man hjælper dem til det på en god måde, hvor man ikke gør dem kede af det eller usikre på sig selv. Det lyder ikke som om, dine forældre er så gode til det. Der er mange forældre, der ikke giver deres børn chips og McDonald's mad, fordi de gerne vil hjælpe deres børn til at være sunde. Men det er slet ikke okay, at dine forældre siger grimme ting om din krop. Sådan noget skal man ikke sige til nogen som helst, for det kan gøre rigtig ondt at høre, som du også skriver. Det forhold man har til sin krop og udseende betyder utrolig meget for ens selvværd og selvtillid. Det er en del af dine forældres rolle som forældre at hjælpe dig med at opbygge et godt selvværd og en god selvtillid, ikke at nedbryde det ved at sige grimme ting. Jeg synes, det er utrolig flot, at du siger til dem, at de skal stoppe, og det synes jeg du skal blive ved med. Fortæl dem at det gør dig ked af det og usikker. Hvis det er svært at få sagt, så kan du eventuelt skrive det ned i et brev og give til dem eller læse højt for dem?

Spiseforstyrrelser er alvorlige lidelser, som kan påvirke en resten af livet. Det er derfor meget vigtigt, at de bliver opdaget i god tid, og at man gør hvad man kan for at hjælpe sig selv og få hjælp. Når man har en spiseforstyrrelse, er der to overordnede ting, det kommer til udtryk gennem: det fysiske (vægttab og undervægt) og det psykiske (tankerne om mad og kroppen). Der findes forskellige spiseforstyrrelser, de mest udbredte er anoreksi og bulimi. Når man har anoreksi, spiser man stort set ikke og dyrker måske meget motion for at tabe sig endnu mere. Det er sådan, at man skal være markant undervægtig, før en læge/psykolog/psykiater kan sige, at det er anoreksi, man har. Det kan altså tage lang tid at leve op til kravene for en spiseforstyrrelse.  Det gør desværre, at mange unge, der har tanker og opførsel, der minder om spiseforstyrrelse, ikke kan få den hjælp de har brug for. Rigtig mange unge prøver at have tanker og opførsel som i en spiseforstyrrelse i kortere perioder i deres liv, mange kommer igennem det, men mange får også brug for hjælp. Spiseforstyrrelser kan i værste tilfælde være livsfarlige, og det er derfor noget, man skal være meget opmærksom på. Læs mere om spiseforstyrrelser her.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår sidste del af dit brev. Jeg håber ikke, at du gerne vil have en spiseforstyrrelse for at bevise noget overfor dine forældre. Jeg forstår godt, at det kan være en måde at vise verden, at man er ked af det, men det er slet slet ikke det værd. Det er slet ikke okay det, dine forældre gør, det er meningen de skal passe på dig. Men du skal også passe på dig selv, og en spiseforstyrrelse ville kun gøre det hele meget sværere. Jeg tror i stedet, det bedste er at prøve at snakke med dine forældre. Fortæl dem, hvordan du har det. Hvis ikke de lytter, synes jeg, du skal prøve at snakke med en anden voksen om det. Måske en anden i familien? Eller en lærer, du er tæt med? Måske de kan få dine forældre til at forstå. Det er vigtigt, at du har det godt og føler dig tryg og godt tilpas derhjemme. Det er vigtigt, at dine forældre hjælper dig i stedet for at nedbryde dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller besøge en af vores chats.

Sophie