Kære Emma

Det lyder til, at du er kommet ind i en dårlig rytme, og det er rigtig godt, at du rækker ud ved at skrive til os.

Det er helt normalt at tage på i løbet af sin barndom (det skal man), og når man bliver teenager, kan man tage ekstra på, og samtidig begynde at få nogle former, som kan være svære at forholde sig til. For mange kan det give lyst til at tabe sig, også fordi omgivelserne ofte taler positivt om de personer der er tynde. Denne udvikling med vægt og former er dog både vigtig og helt normal, og handler om at kroppen er ved at gå fra at være barn til at blive voksen.

Du skriver selv, at du har et usundt forhold til mad, og ud fra hvad du skriver, vil jeg give dig ret. Det lyder til, at du spiser for lidt i løbet af dagen, og så kommer til at spise mere på en gang. Måske af ting, som du ellers ikke ville spise. Det at du kaster op, er også et tegn på, at der er noget galt. På mig lyder det også som om, at dit forhold til motionen er anstrengt, fordi du gør det for at forbrænde kalorierne igen. Samtidig føler du, at du har behov for at 'straffe' dig selv med cutting, hvis du føler, at du spiser for meget. Selvom du lige nu føler, at du har det under kontrol, kan det hurtigt tage overhånd. Det kan det f.eks. gøre, hvis du oftere kommer til at føle, at du har spist for meget. Når du skriver, at du overspiser for 300-600 kcal om dagen, tænker jeg, at det er sandsynligt. Det kan også blive værre hvis du begynder at bruge det som 'afstraffelse' inden for andre områder. Under alle omstændigheder er cutting ikke et godt tegn, så selv hvis det ikke bliver værre, er det vigtigt at få stoppet. Det ér et positivt tegn, at du nogle gange kan spise uden at føle skyld, at du kan blive hjemme fra gåtur, hvis du har det skidt, og at du har skrevet ind til os. Jeg tænker dog, at det her ér slemt, at mad og motion fylder for meget for dig, og at du derfor har brug for hjælp.

Selvom du stadig er inden for normalvægt (i den lave ende), vil du godt kunne få hjælp. Det bedste ville være, hvis du kunne finde mod til at fortælle dine forældre, eller en anden voksen du stoler på (f.eks. en lærer, pædagog eller tante), hvordan du har det. De vil kunne støtte dig, og måske hjælpe dig videre til mere hjælp, f.eks. hos lægen eller en psykolog. Det kan være svært at starte sådan en samtale, men det vil blive nemmere for dig, hvis du har nogle voksne i nærheden, som kan støtte dig med at få det bedre. Det kan være lidt nemmere at starte med at skrive et brev til dem, som du enten kan læse op eller give dem. Hvis det virker for voldsomt, kan du tage kontakt til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, som kender til problemstillinger som din. De kan fortælle dig mere om spiseforstyrrelser og behandling, og vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre og hvordan.

Det er vigtigt at tage sig selv seriøst, og gøre noget ved det, når man opdager, at man er ved at få eller har problemer. Det har du gjort ved at skrive til os, og jeg håber du vil fortsætte med at tage det seriøst, så du kan få den hjælp, du har brug for. Jeg vil råde dig til at vise din veninde dette svar, så hun også kan få hjælp.

Venligst

Luna