Spiraltråd

brevkassespørgsmål

Spiraltråd

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej Min kæreste siger, at han kan mærke min spiral under sex, og at det kan være meget ubehageligt for ham. Jeg tænker, at det er trådene, som han kan mærke. Hvordan kan det være? Sidder den forkert?

Svar: 

Hej

Det mest sandsynlige er, at det er trådene din kæreste mærker.
Spiralen sidder oppe i livmoderen, og trådene går ned gennem livmoderhalsen og stikker ud der hvor livmoderhalsen ender, dvs. i toppen af skeden. Det er smart, for så kan lægen hive fat i trådene i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, når man en dag skal fjerne spiralen.

Det er formentlig ikke fordi spiralen sidder forkert, at din kæreste mærker den, men fordi trådene måske er klippet lidt korte, så de sidder og stritter lidt, i stedet for at "lægge sig ned" langs toppen af skeden. Og så kan din kæreste godt føle, at de prikker på penis.

Du kan kontakte din egen læge, som kan lave en gynækologisk undersøgelse og evt. klippe snorene til, så de ikke generer din kæreste. Det er sjældent, at en spiral sidder forkert, men der er naturligvis altid en lille risiko for det, og derfor er det også en grund til at du kontakter din egen læge og får det tjekket ved en gynækologisk undersøgelse.

Håber du kunne bruge svaret :)

Med venlig hilsen Eva, læge

EvaRs billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program