Spørgsmål om skolens ledelse

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om skolens ledelse

brevkassespørgsmål af
Noah
20 år
Oprettet 1 uge 6 dage siden

Jeg har et par spørgsmål vedrørende hvordan min uddannelse har behandlet mig. Jeg er 20 år gammel og var nået hele vejen til 3.g. Desværre bliver jeg syg og må gå på orlov grundet smerter. Desuden har jeg også et hash misbrug som jeg er i behandling for. Kombiner det hele med en god omgang ADHD og så bliver det hele sværere. Det er min situation lige nu. Tænker det ville være godt at vide før jeg stiller spørgsmålene. Sagen er den, at jeg altid havde kæmpet med mit fravær. Jeg har ADHD som nævnt, og jeg kæmpede med psykoser den første del af 1.g. Derved havde jeg allerede en fraværsprocent på 15%. Den medicin jeg så derefter fik for min ADHD gjorde mig så sygeligt træt at jeg altid vil falde i søvn i timerne, og jeg tit måtte trække mig for at få en lur. Jeg slutter 2.g af med en fraværsprocent på 20% af den grund. Jeg får taget min SU for ikke at være studie aktiv, hvilket jeg respekterer og er enig i jeg ikke har været i den periode. Men det som skolen vælger at gøre bagefter forstår jeg ikke. Jeg har snakket med min mentor omkring mit misbrug, og det var aftalt at det ikke måtte komme videre til nogen, da jeg selv ville prøve at arbejde på det. Hun holder det skam hemmeligt i noget tid, men da min studievejleder begynder at presse på om mit fravær, som hverken var stegen eller faldet, fortæller min mentor det videre til hende, uden at nævne det for mig. Det vil vel være et brud på hendes tavshedspligt. Især når det er aftalt at det var fortroligt. Min studievejleder skriver så til mig en aften, at hvis jeg ikke møder ind til et møde efter skole, sammen med mine forældre, vil jeg blive smidt ud af skolen. Jeg havde ikke engang et døgns varsel på det. Jeg møder op og får en helvedes masse beskeder om hvordan at gym ikke fungere for mig, og at jeg skal overveje selv at droppe ud. Der går ikke engang en måned før dette gentager sig, men denne gang ville min studievejleder tvinge mig til at indrømme mit misbrug overfor mine forældre, eller blive smidt ud. Jeg gør som hun siger samme dag, da jeg ikke ser pointen i at risikere hele mit studie over noget så dumt. Desværre så bliver jeg syg som jeg har skrevet i toppen, og måtte gå på orlov af egen vilje til sidst. Efter sommerferien skal jeg vende tilbage på 3.g i en ny klasse, som jeg heldigvis kender en smule i forvejen, men mit problem er hvordan skolen har behandlet mig igennem årene. De har altid sagt at det hele var for mit eget bedste, men hver gang har det presset mig dybere ned og er i bund og grund roden til mit misbrug. Mit spørgsmål til jer er: Kan ledelsen være bekendt at opfører sig sådan overfor en enkelt elev? Er det overhovedet lovligt med diverse brud på tavshedspligten? Og kan jeg stille mig frem og sige hvordan jeg føler jeg er blevet behandlet af dem? Håber at høre fra jer snart :)

Svar: 

Kære Noah,

Puha, det er en voldsom turbulent periode, du har været igennem de sidste par år. Det er aldrig nemt. Kudos for at du prøvede at komme igennem så godt du kunne! Jeg er ked af, at du oplevede at skolen ikke imødekom din situation på en empatisk måde, og at du følte, din tillid blev brudt. 

Før jeg prøver at give dig et svar, så skal du vide, at mit svar er på baggrund af min umiddelbare viden om lov og pligt, men at jeg ikke er uddannet i jura eller på andenvis er dybt kendt med det. Det siger jeg fordi, at som jeg læser dit brev, så føler du dig voldsomt krænket af de autoriteter, der er på skolen, og derfor synes jeg du skal vide, hvad min baggrund for mit svar er baseret på.

Når det kommer til tavshedspligten, så gælder den primært, at en medarbejder ikke må videregive personlige oplysninger til uvedkommende. Dette dækker folk, der ikke har med din sag at gøre. Tavshedspligten bliver f.eks trumfet af underretningspligten, som alle ansatte, der har med børn, unge og sundhedsfaget at gøre, har, og bliver også trumfet, hvis det vurderes, at du er til fare for dig selv eller andre.

I det tilfælde du taler om, ville jeg umiddelbart vurdere, at hun ikke brød sin tavshedspligt, hvis hun er ansat på skolen. Hun har pligt til at videregive oplysninger, der har betydning for din trivsel og din evne til at gennemføre en uddannelse. Det er skolens opgave er at uddanne dig, og hvis hun har vurderet, at dit misbrug har været en medvirkende faktor til, at du ikke har passet din skole tilstrækkeligt, så har hun pligt til at videregive den information, og når informationen videregives mellem relevante parter, på din skole, så sker det indenfor lovens rammer.  Det har noget at gøre med, at lige præcis den information kan have ændret skolens vurdering af din evne til at gennemføre uddannelsen, og deres bekymring for din trivsel og dit helbred kan have ændret sig. Det har også noget at gøre med, at de står til ansvar for, hvis du møder påvirket op til timerne og gør skade på dig selv eller andre. I sidste ende handler det om, at skolen har mange pligter, og de vil altid søge at dække dem først. De kan ikke se gennem fingre med et misbrug, også selvom du er over 18.

Når det så er sagt, så skal de selvfølgelig gøre det på en måde, der er respektfuld og imødekommende overfor at finde en fælles løsning, der både tilgodeser din situation og deres pligter som skole. Din mentor burde have fortalt dig, at hun var nødt til at sige det videre fordi dit misbrug gør, at hun er bekymret for din evne til at gennemføre din uddannelse.

Det samme gælder situationen med din studievejleder. Umiddelbart har du ikke ret til en lang varsling på et møde, der er så afgørende for din uddannelse, men de kunne sagtens have givet dig en længere varsel end du fik. Det har jo sat dig under voldsomt pres, og det var slet ikke det, du havde brug for ovenpå alt det andet.

Den sidste del med din studievejleder, der presser dig til at indrømme dit misbrug overfor dine forældre, er bestemt ikke i orden. Men umiddelbart ikke ulovligt. Vurderingen har muligvis været, at du ikke havde ressourcerne til at varetage din uddannelse og komme ud af et misbrug på egen hånd. Samtidig kunne det sagtens have været videregivet på en mere empatisk måde, så du ikke følte, at du blev stillet et ultimatum ud af den blå luft. Ud fra hvad jeg læser, har der været mangel på god kommunikation fra skolens side, og det rammer bare hårdt, når man i forvejen kæmper så umenneskeligt hårdt for at komme igennem en hverdag, som du har gjort.

Kan du sige det? Det kan du. Du kan altid fortælle dem, hvordan du oplevede forløbet. Desværre tror jeg ikke, det ændrer på noget fra deres side. Man kan jo håbe på, at du får en undskyldning - for det fortjener du!

For at runde af, vil jeg stille dig et spørgsmål igen.  Når du fortæller, at skolen er roden til dit misbrug, tænker jeg umiddelbart, at du lægger et ansvar over på dem fordi det er der, du oplever presset fra lige nu. Samtidig tænker jeg, at du vil opleve samme pres igen og igen i dit liv, og ikke altid fra en autoritet. Dit misbrug går muligvis ikke væk af sig selv det øjeblik du er færdig med 3.g. - det sker i hvert fald yderst sjældent! Så mit spørgsmål er: Hvad løber du fra indeni dig selv? Misbrug dækker oftest over et problem, der længe har siddet og ædt en op langsomt indeni, og det giver en pause fra det. Tænk over det inden du starter op på 3.g. igen, for der kan være stor risiko for, at du vil løbe tilbage i dit misbrug igen og igen, hvis du kun lægger skylden på andre udenfor dig selv. 

Jeg ønsker dig alt held og lykke med din uddannelse, og jeg håber virkelig, at det næste år bliver så meget bedre for dig.

Frida fra Cyberhus

 

cyberhuslivs billede
Frida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program