Kære Magnus.

Først og fremmest, du er sej for at dele sådan en følsom ting der måske generelt er svær at snakke om. Det du beskriver, er noget mange kæmper med, men som sjældent bliver talt ærligt om, fordi mange desværre kan føle, at det er skamfuldt at åbne op om, men det gør det ikke mindre svært for dig, tværtimod. 

Det lyder som om, du sidder fast i en slags “ensomhedscirkel”, hvor manglende selvtillid i skolen og gruppearbejde gør det svært at skabe venskaber, og det fører til mere isolation og usikkerhed.

Jeg vil gerne slå helt fast

Du er ikke mærkelig, fordi du har det svært med gruppearbejde eller skole.
Det er Ikke alle mennesker som lærer eller trives i de rammer, der bliver stillet op i skolen. Det gør dig hverken dum, doven eller underlig. Det betyder bare, at det der virker for nogle, ikke virker for dig, og det er okay at have det sådan.

Venner vælges ikke kun ud fra, hvor dygtig man er i skolen.
Men i nogle miljøer, især i skolen kan man godt mærke en social sortering: dem, der er “med på beatet”, falder naturligt i hak med hinanden. Det gør det svært for dem, der ikke passer ind i det mønster, og det føles som at stå udenfor og kigge ind. Det gør ondt, men udenfor skolen er verden heldigvis større. Mange, der følte sig udenfor i folkeskolen, fandt senere deres “flok”, når de kom ud i andre sammenhænge fx gennem fritidsinteresser, onlinefællesskaber, eller arbejde. Dette kunne også blive tilfældet for dig.

Det er naturligt at frygte ensomhed, men det er ikke en dødsdom.
Når man mangler et fælleskab eller nogle at være sammen med, kan fremtiden føles uhyggelig tom. Men relationer er ikke noget, man får som præmie for at gøre tingene “rigtigt”. Venskaber opstår ofte uventet og over tid, og fordi man har kemi og fællesinteresser med den anden part.

Tag små skridt for at forsøge at komme ind i varmen igen:
Hvis man har været eller følt sig udenfor længe kan man lidt miste det sociale sprog. Men det kan læres igen. Det starter med små skridt: lytte mere, stille et simpelt spørgsmål, kommentere på noget neutralt. Du behøver ikke være den sjove, den kloge eller den seje. Du skal bare være den, der prøver, og ikke giver op.

Hvad kan du gøre lige nu, hvis du ønsker fælleskab nu?

Find et lille fællesskab online eller fysisk.
Er der evt en fritidsinteresse eller et online forum, hvor du kan være dig selv? Det kan være fx et forum på reddit, en Discord-server, en sportsgren eller en klub. Det vigtigste her er, at du skal bare være dig selv og ikke fremtvinge noget. Du skal ikke præstere, du skal bare tage det roligt og lade tingene glide naturligt.

Vær god ved dig selv, du er god nok som du er.
Jeg ved dette kan lyde som en kæmpe kliché, men du er godt nok som du er. Jeg ved du skriver, at du føler dig valgt fra, og det gør ondt og kan tage hårdt på ens selvtillid. Men du har stadig værdi, også selvom du ikke passer ind med “standarden”.

Du skal ikke skynde dig.
Venner og kærester skal nok dukke op med tiden, det er ikke noget rush mod tiden. Du har et langt liv foran dig, og du skal nok finde begge dele før eller side , bare husk at være dig selv, tag en dyb indånding, gå stille og roligt frem, ved du ikke hvad du skal sige, så bare lyt indtil der måske kommer noget hvor du kan give et input.

Al held og lykke til dig!

Med venlig hilsen Kylie.