Lægetjek med blodprøve

brevkassespørgsmål

Lægetjek med blodprøve

brevkassespørgsmål af
Pieter
17 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej. Jeg er 17 år er lige startet på gymnaise. Jeg vil lige være sikker på hvordan det fungere med lægerens tavshedspligt, da jeg skal have taget en blodprøve snart. Jeg har røget hash over 20 gange inde for det 2 måneder, måske mere. Må lægerne gerne sige til mine forældre at jeg har røget hash? Jeg ved jo det vil kunne ses i en blodprøve. Jeg bliver tjekket for om jeg har svagt blod. Tak på forhånd 

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan forstå, at du skal til lægen for at få taget blodprøver, og at du er i tvivl om din læge har tavshedspligt overfor dine forældre. Sikke et godt spørgsmål!

Det er så vigtigt at have et godt og tillidsfuldt forhold til sin læge. Din læge har ikke tavshedspligt overfor dine forældre, det får han først når du fylder 18 år. Hvis din læge er bekymret for din sundhed eller er urolig for dig, så vil lægen i nogle tilfælde kontakte dine forældre. Taler man med sin læge i fortrolighed kan man ofte blive enige om hvad ens forældre skal have at vide og hvad de ikke skal have at vide.

Nu ved jeg ikke hvilke specifikke blodprøver du skal have taget, men i almindelige blodprøver kan man ikke se, at der er blevet røget hash.   

Jeg synes, at du skal tage en snak med din læge. Hvis du gerne tale om dit hash-forbrug, så synes jeg du skal gøre det. Det kan jo være, at du kan få hjælp til at nedsætte forbruget uden at dine forældre behøver at få noget at vide?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner

Marie

MarieHKs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program