Ar

brevkassespørgsmål

Ar

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej, jeg har rigtig mange ar og de klør helt sindsygt (også dem der er et halvt til et helt år gamle), men når jeg rører ved arrerne er de følelsesløse, altså, jeg kan ikke mærke dem. Hvordan kan de så klø? Og hvorfor gør de det? Kan jeg gøre noget imod det? Det er rigtig irritererende, når de klør gør de nemlig også ondt. Hvad skal jeg gøre og er det normalt? Det er ar som buler op, fra dybe sår (der er bleven sat mange stribs på de fleste).

Svar: 

 Hejsa.

Kløe ved ar er et almindeligt fænomen, dog mest i ophelingsfasen ( og ikke nær så ofte som du beskriver det op til et halvt år efter). Ikke desto mindre forsvinder kløen stort set altid med tiden.

Som du selv har bemærket, så er selve arrene følelsesløse, da nerveenderne i området er blevet revet over og de derfor ikke kan sende følelsesimpulser til hjernen. Huden omkring arret føler derimod fint. Når huden prøver at gendanne sig kommer der en masse celler til såret som bliver som en slags byggeplads: for at cellerne kan udføre deres arbejde frigiver de en masse ting som sætter sårhelingen igang, men som også gør, at huden omkring et ar kan blive lidt rød og kløende. Bliver det højrødt, med pus, varmt eller hævet skal man gå til lægen da der kan være betændelse i det.

Det du beskriver med at arrene buler op kunne være det der hedder keloid ar ( du kan prøve at google det med billeder). Det er huden der vokser sammen på en uheldig og overdreven måde. Har man denne tendens skal man selvfølgelig så vidt muligt prøve at undgå at få ar, da de ikke heler særligt pænt op.

Til kløen kan du forsøge med lokalbedøvende creme (ex. xylocain eller lidocain) som kan fåes på apoteket.

Jeg her læst om en gel som skulle være særligt god til kløende keloid ar som hedder Kelo-cote. Jeg har endnu ikke arbejdet med det, men det kunne du eventuelt prøve. - Giv mig evt. en tilbagemelding:-)

Håber dette kan hjælpe dig.

 

mange hilsener, Susanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program