Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Snus og tandkød

brevkassespørgsmål

Snus og tandkød

brevkassespørgsmål af
Mille
17 år
Oprettet 3 år 2 uger siden

Jeg ved godt det nok ikke er sundt, men jeg bruger altså snus. Jeg synes der er en masse skræmme kampagner om hvordan det ødelægger tandkødet men jeg har aldrig selv set det på nogen af dem jeg kender der bruger snus. Kan heller ikke selv se at mit tandkød er blevet anderledes, så vil egentlig bare spørge om hvad der er rigtig og forkert. Er det farligt for tandkødet, og hvad er risikoen for at man får skader?

Svar: 

Kære Mille

Tak for dit spørgsmål. 

Ja snus er farligt både for dine tænder og tandkød, men mest af alt for dit helbred. 

Som du selv skriver, så har du set en masse skræmmekampagner med billeder af hvordan tandkødet og måske også tænderne kan komme til at se ud når man bruger snus. Men for at billederne kan skræmme så tager man nogle af de værst sete tilfælde i håbet om, at få folk til at stoppe, således at de ikke selv ender med at få sådan nogle tænder og sådan noget tandkød.

Mange tror at snus er mindre farligt end rygning i forhold til at udvikle kræft. Men sandheden er, at snus er mere kræftfremkaldende end rygning. Årsagen hertil at, at man placerer de skadelige stoffer direkte på tandkødet, hvor der samtidig er en meget stor blodgennemstrømningen, som fører de skadelige stoffer videre rundt i kroppen.

Snus medvirker særligt til en forhøjet risiko for at udvikle mundhulekræft. Og det er desværre ikke altid, at man kan se de tidligere reaktioner på snuspåvirkningen. Eller måske kan din tandlæge se noget når det rette lys kommer på.

Men selvom man ikke kan se nogle skader endnu, så er det bestemt ikke lig med at det ikke er usundt og skadeligt.  Sammenlign det med at man sætter en cigaret direkte ind på lugerne. Det tænker jeg ikke, at du umiddelbart synes lyder sundt. 

Jo mere du udsætter tænderne og tandkødet for snuspåvirkning (antal gange i løbet af dagen og over hvor lang tid du har brugt det - måneder eller år) jo større risiko er der for at du udvikler skader. 

Jeg håber at du har fået svar på dit spørgsmål. Også håber jeg at du virkelig vil overveje at stoppe :) - Jeg hepper på dig!

De bedste hilsener 

Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program