Smerter under sex

brevkassespørgsmål

Smerter under sex

brevkassespørgsmål af
Alberte
21 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Hej

jeg er begyndt at have smerter under sex det er rigtig irreterende jeg kan slet ikke nyde det på samme måde som før. Hvad kan årsagen være? Jeg har en stram psoasmuskel ( hoftebøjer ) men den strækker jeg ud jævnligt. Jeg har haft overbelastet noget i hoften/ lysken over længere tid. Ellers ved jeg ikke selv hvad det kan være.. er der noget man kan gøre ved det? 

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Det var da irriterende med de smerter du har ved samleje. 

Men jeg tror godt du kan komme af med det igen. Ud fra det du skriver vil jeg bestemt tro at dine smerter skyldes spændinger i bækkenbundsmusklerne. Der sker som regel det, at man kommer til at spænde op og kompensere i bækkenbunden når man har ondt et sted i nærheden som du beskriver med din hofte og psoasmuskulatur. 

Hvis man skal komme det nærmere kan du få lavet en gynækologisk undersøgelse hos din praktiserende læge. Her vil man typisk være meget øm ud til siderne hvis det er bækkenbundsspændinger. 

Hvis det viser sig at være det, findes der forskellige uro-fysioterapeuter, som kan hjælpe dig med at få løsnet op for spændingerne. Hvis det ikke skulle være det, kan din læge forhåbentligt hjælpe dig med hvad det så kan være.

God bedring med det. 

Med venlig hilsen 

Morten 

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program