smerter i ovenpå lårene

brevkassespørgsmål

smerter i ovenpå lårene

brevkassespørgsmål af
N
19 år
Oprettet 5 år 2 uger siden

Hej

Jeg har haft mere eller mindre vedvarende smerter næsten hver dag, siden engang da jeg var 14. Det gør ofte helt vildt ondt, så jeg næsten ikke kan holde det ud, men har lært at leve med det. Jeg har nogenlunde konstante smerter på oversiden af lårene og nogen gange går det så ondt jeg næsten ikke kan koncentrere mig om at lave noget. Jeg har aldrig taget smertestillende for det og det kan stå på i et par timer til hele dagen, hvor det så tit bliver kraftigere på et tidspunkt. Det kan følelses en lille smule som rigtigt ømme muskler, men smerterne er værste når jeg sidder ned og faktisk nogle gange rejser jeg mig op, for at kunne tænke klart. Har ingen idé om hvad det kan være, i starten var det helt forfærdtelig, men som tiden er gået, er det bare blevet en del af hverdagen. Skal også lige sige at der kan gå et par uger, hvor jeg ikke har haft nogen smerter, men de kommer hurtigt igen. Det strækker sig over ca. en halv lårbenslængde på midten og føles som om det er inde i benet.

Håber du måske kan hjælpe mig lidt til hvad det kan være, har fået taget en masse målinger i forbindelse med andre ting for under en måned siden, som ikke vidste noget ualmindeligt og jeg har ikke som sådan andre ting og min læge siger ikke noget.

Svar: 

Hej N

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder rigtig ubehageligt, det du beskriver, med uudholdelige smerter på lårene. Det er desværre rigtig svært, at sige noget fornuftigt om den slags symptomer uden at have set dig og undersøgt dig. Men hvis det kan hjælpe lidt, tror jeg ikke, at der er noget farligt i vejen med dig.

 I alderen 14-19 år kan kroppen godt opføre sig mærkeligt. Knogler vokser og muskler, nervevæv og andet væv skal følge med. Det kan godt give smerter eller ubehag forskellige steder på kroppen. Om det er det det drejer sig om, har jeg dog svært ved at sige. Alternativt kan fysisk aktivitet fx dans, svømning, boldspil give muskulære smerter.

Mit bedste råd er, at blive ved at holde dig igang. Være fysisk aktiv. Gå til din egen læge igen, hvis generne bliver ved.

Håber du kan bruge mit svar til noget.

Med venlig hilsen Rie

 

Ries billede
Rie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program