Smerter i knæet

brevkassespørgsmål

Smerter i knæet

brevkassespørgsmål af
Maja
16 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Hejsa Jeg er en pige på 16 år og har i et godt stykke tid haft ondt i knæerne. Jeg er virkelig aktiv og styrketræner 3 gange om ugen, men jeg er bekymret for mine knæer, fordi hver gang jeg skal ned i knæene, i f.eks squats så siger de knæk, og nogle gange har jeg også "ondt" i dem. En irritation i dem. Mine knæer vender naturligt indad, mener det er hjulbenet, og ved ikke om det kan have noget med det at gøre. Skal jeg bare ignorerer det, og tænke at det bare er fordi jeg bruger mine knæ tit eller hvad, og hvis det er på grund af at jeg er hjulbenet, hvordan skal jeg så "behandle" dem og fjerne/formindske min irritation i knæene. Jeg har fortalt mine forældre om det, men de tror der ikke er noget alvorligt, men jeg er usikker! Hilsen Mig

Svar: 

Kære Maja

Tak for dit spørgsmål.
Jeg er umiddelbart ikke bekymret for dine knæ. Det er helt normalt, at knæ og andre led kan sige knæk, når man bevæger dem. Det er der ikke noget farligt i.

Et andet tegn på, at der ikke er tale om en knæskade er, at det er begge dine knæ. Det ville være usandsynligt, hvis du havde fået samme type skade på samme tid i begge dine knæ. Det er rigtig fint, at du træner meget, men det er vigtigt at træne på den rigtige måde. Måske skyldes irritationen i dine knæ, at du overbelaster dem eller træner forkert.

Hvis du går til holdtræning, så bed instruktøren om hjælp til at udføre øvelserne korrekt. Eller hvis du træner med maskiner, så få en instruktør til at vise, hvordan man bruger maskinerne rigtigt og hvilke øvelser der er gode til dig. Det er vigtigt, at træne rigtigt, så du ikke over tid får slidskader i knæene.

Hvis dine knæ gør decideret ondt og der er andre symptomer såsom hævelse, så synes jeg, du skal gå til din læge og blive undersøgt.
Mvh Anne 

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program