Kære P, 

For det første vil jeg rose dig for at melde dig syg og passe på dig selv. Det er virkelig ikke nemt! Når jeg læser din brev får jeg også en oplevelse af, at du egentlig skammer dig over, at du ikke kan rumme det. Så det vil jeg lige hurtigt aflive - du har ikke noget at skamme dig over! Der er rigtig, rigtig mange, der slår sig socialt i gymnasiet og må finde en anden vej. Du er så stærk og så god, for du passer på dig selv!

Med hensyn til at droppe ud, så vil jeg råde dig til at passe på dig selv. Du skal tænke på, at uanset hvordan vi kigger på det, så er det dine 3g karakterer, der afspejler dine muligheder bagefter, og får du kun hevet de absolut minimum karakterer ind, fordi du er så presset, vil du skulle tage mange andre veje, når du engang ved, hvad du vil. Du kan ikke ændre på de karakterer, og de afgør så meget for dig. Det ville være synd, at dine karakterer afspejler, at du havde det så svært, at du kun lige med nød og næppe kom igennem - og de ikke afspejler hvor fagligt dygtig du egentlig er.

Vælger du at droppe ud, har du ikke "spildt" 3 år. Dine 2g karakterer gælder, og du kan søge ind på gym igen for at tage 3g, når du engang er klar. Du kan tale med gymnasiet om at droppe ud og komme tilbage næste år, hvor du bruger tiden på at komme dig og finde bedre måder at håndtere de psykiske udfordringer, du kæmper med. Oftest ser de hellere at eleven prøver igen fremfor at "spilde" tiden og ikke kunne gå til eksamen - eller at kunne gå til eksamen og kun lige akkurat bestå, når de ved, du kan mere.

Vælger du at blive, er spørgsmålet om du kan holde til det? Kan du holde til presset, det kræver af dig at færdiggøre det i det niveau, du egentlig kan? Og er det det du helst vil? Der er så mange andre veje du kan gå, der giver dig et job, og hvis du ikke umiddelbart har et drømmejob, du stræber efter, er det måske ikke stresset værd at gennemføre gym bare fordi det er det, man gør. På den anden side, at hvis du har svært ved at have "spildt" et år, så er det jo det værd at kæmpe for. Spørgsmålet er, hvad du mener er bedst for dig selv - ikke for andre. Ingen kan tage valget for dig, desværre. Heller ikke mig.

Du nævner, at dit fremtidige drømmejob er at hjælpe andre mennesker. Der tænker jeg, at du måske i stedet skal vælge at gå SOSU-vejen? Det er en erhvervsuddannelse, så den kræver slet ikke gym at komme ind, og du får løn under praktikken - og du er sikker på, at du får mulighed for at arbejde med mennesker i alle afskygninger. Der mangler virkelig, virkelig mange hænder indenfor faget, og der kommer du både til at arbejde med udsatte, ældre, unge, og alt imellem - og du gør en forskel hver eneste dag. Fra SOSU-vejen kan du hoppe videre til sygeplejersken, hvis du drømmer om at have mere sygepleje i hænderne. Som SOSU er du oftest aller tættest på de mest udsatte og dem med aller mindst støtte omkring dem, mens som sygeplejerske kommer du til at stå med liv i hænderne, når ingen andre kan. Det er måske den vej, du egentlig søger?

Uanset hvad, så vil jeg understrege, at det er dit liv. Der findes ikke spildte dage, og der findes ikke spildte år. År er tid levet og lært, og du kan altid gå tilbage, og du kan altid finde andre veje. Du kan ikke fejle dit eget liv ved at tage en beslutning, og du skal nok finde en vej frem uanset hvilket valg du tager. Du er modig! Du er et menneske fyldt med mod, og hold fast i det og dig selv. Det er okay at droppe ud, og det er okay at blive, og det er okay at være i tvivl. Det eneste der gælder er, hvad der føles rigtigt for dig - ikke for alle andre. Kun for dig. Det er dit liv, og det er dig, der skal leve med valget. Husk på det, kære P.

Frida fra Cyberhus.