Skal jeg bare gøre det

brevkassespørgsmål

Skal jeg bare gøre det

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 måneder 5 dage siden

jeg vil rigtig gerne vil have en navlepiercing, men jeg må ikke for mine forældre. Jeg har fundet et sted der gerne vil gøre det uden at mine forældre skal give tilladelse, men jeg ved ikke om jeg bare skal gøre det eller hvad. Jeg tror de bliver pisse sure og det har jeg selvfølgelig ikke lyst til. Men hvordan skal jeg ellers snakke med dem, så de ombestemmer sig?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt høre, at du har nogle overvejelser omkring den her piercing. Og det er meget forståeligt. Det lyder som noget, du virkelig gerne vil og så er dine forældre imod det. Så nu er du lidt i tvivl om, om du skal få den lavet uden at dine forældre ved det. Eller om du kan overbevise dem om, at det er en god ide. 

Det er en del af livet, at man ikke er enige med alle altid. Og det er helt okay. Det er også en del af livet at skuffe nogen eller gøre dem vrede. Og det er også en del af livet med snakke, man ikke rigtig gider at have. Desværre kan jeg ikke give dig en god måde at overbevise dem på. For der findes ikke en gylden sætning, som kan vende et nej til et ja. Men jeg har nogle tanker, jeg vil smide op i luften og så er det op til dig at tage den endelige beslutning. 

Du kan overveje om du kan acceptere der, hvor dine forældre står. Og spille med åbne kort overfor dem. Ved den her løsning vil det nok kræve mange snakke og at I fortæller jeres forskellige tanker. Måske vil der være nogle hårde snakke, hvor I ikke kan forstå hinanden. 

Hvis du tager afsted bag deres ryg vil de - som du siger - nok blive vrede. Så det må du tage med, hvis du vælger den løsning. Her kan det også kræve nogle hårde snakke om, hvorfor du valgte at gøre det. 

Om du vælger at være åben eller ikke, er kun op til dig. Det er din fornemmelse, du må gå efter. Og så tage det resultat, der kommer. Alle valg har plusser og minusser og det vil du desværre opleve mange gange endnu. Det er træls og besværligt at man ikke bare kan få kun plusser, men sådan er det. 

Du skriver at du har fundet et sted, hvor de vil pierce uden dine forældres underskrift. I den forbindelse har jeg en sidste tanke; Pas godt på dig selv. Det er super vigtigt at stedet har en god hygiejne, så der ikke kommer komplikationer. Så det er ultra vigtigt at de har styr på tingene. Så hvis du tager afsted, så hold øjnene åbne og så er det okay at sige fra, hvis det virker forkert. 

Jeg håber tankerne gav dig lidt inspiration. 

Tanker fra 

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program