Kære du 

Et overgreb sætter spor i livet, ligesom du oplever det nu. Det er ikke rimeligt, at det er sådan, men jeg tænker helt sikkert også at det vil ændre sig. 

Du gør det helt rigtige når du går i terapi, og får hjælp til din angst og de tanker du kæmper med efter overgrebet. Jeg er sikker på at det er det hjælper dig på længere sigt, selvom det kan være svært at mærke lige nu. 

Jeg tror ikke at den her virkelighed kommer til at forfølge dig hele livet. For din virkelighed er lige nu sådan at angsten og følgerne fra overgrebet fylder rigtig meget. Det er jeg sikker på vil ændre sig, så din virkelighed bliver anderledes...bedre. 

Det der er sket, kan du selvfølgelig ikke ændre, og på den måde vil det altid være en del af dig. Men ved at gå i terapi, og få tankerne ud af hovedet, kan du lige så stille få det til at fylde mindre indeni. Det tager tid, men med mange mange små skridt, kommer du også frem. 

Prøv at forestille dig at alle tankerne og alt det der gør ondt, som følge af overgrebet, det ligger nede i en kasse. Den kasse vil altid være en del af dit liv.  Men lige nu bærer du rundt på kassen, så du hele tiden kommer til at se den og mærke den. Med tiden vil du kunne sætte kassen fra dig, så den ikke skal fylde på samme måde, som du oplever lige nu. 

Som jeg startede med at skrive, så gør du det helt rigtige, når du får hjælp. Det er præcis det der skal til for at du genfinde en følelse af normalitet. Giv det tid og kæmp videre. Jeg er sikker på at du kan lykkes. 

Mange hilsner Tanja