Sex problemer

brevkassespørgsmål

Sex problemer

brevkassespørgsmål af
Maya
16 år
Oprettet 3 år 2 uger siden

Hej Jeg har en kæreste på 16 og er selv samme alder vi har nu været kærester i 3 måneder og lavet alt sexuelle ting undtalen at have sex for hver gang vi kommer til stykket så bliver han slap det sket 4 gange nu og han ved ik selv hvorfor har talt med ham om det og vi kan begge ik finde ud af hvorfor det sker det vild nederen og det giver ingen mening fordi når det kommer til alt andet kan han godt have stiv pik men ik når det kommer til sex stykket han har dog haft sex før og har gjordt det mange gange før med hans ex kæreste vi begge er vildt nederen over det ik virker og er faktisk også vildt ked af det over det, men jeg siger stadig til ham at det er okay og han ik skal føle sog presset til det men alligevel så går det galt hver gang vi kommer til stykket, hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Maya,

Lad mig starte med at sige: I er langt fra de eneste, der oplever det her problem. Mange fyre får udfordringer med at holde rejsningen, når de skal have sex. I langt de fleste tilfælde er det pga præstationsangst - simpelthen at han kommer til at tænke for meget over, om han nu kan holde rejsningen, hvilket får rejsningen til at falde, fordi han kommer til at fokusere på det i stedet for på det I har gang i. Det er rigtig nederen for alle involverede parter.

Det er rigtig godt, at I kan snakke om det. Og jeg forstår godt dit behov for at berolige ham og sige, at det er okay. Men det er altså også helt i orden at fortælle ham, at det faktisk gør dig rigtig ked af det, og du har det svært med det. For det er meget naturligt at føle sådan. Og det er også meget naturligt at begynde at vende det indad. Langt de fleste, der prøver at stå i din situation, begynder på et tidspunkt at vende det indad og spørge sig selv "hvad er der galt med mig, siden han ikke kan holde rejsningen?" Svaret er højst sandsynligt, at det ikke har noget med dig at gøre. For det har de her udfordringer som regel ikke. Især ikke, hvis han godt kan få den op at stå og holde den oppe i andre sammenhænge. Det er mere sandsynligt at det handler om, at han kommer til at være for meget "oppe i sit hoved".

Hvis jeg var dig ville jeg tage endnu en snak med ham. Jeg ville starte med at fortælle ham, hvordan det påvirker mig, når det sker. For det er vigtigt at han ved, at det også påvirker dig. Det vil gøre det nemmere for jer at arbejde med det som et team. Og hvis du synes det giver mening kan du også prøve at snakke med ham om, om det kan være præstationsangst.

Et andet råd jeg vil give dig, er at tænke sex anderledes. Sex er mange ting, og sex er langt mere end "bare" penetration - altså pik i skede. Sex er også kælen, kyssen og nussen, sex er også at bruge fingrene, munden og tungen, og sex er også at udforske sin egen og den andens krop. Så måske det også kan hjælpe jer, at sætte penetrationssex lidt på pause og i stedet fokusere på give hinanden nydelse på andre måder. Hvis præstationselementet bliver fjernet kan det være rejsningen kommer, og bliver, af sig selv. Fordi fokus bliver flyttet et andet sted hen. Og så kan I altid udnytte den, når I begge er klar til det, og det giver mening for jer.

Jeg håber du og I kan bruge svaret. Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program