sex med lærer

brevkassespørgsmål

sex med lærer

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

hej jeg har haft sammenlege med min lærer 4 gange, og det er gået op for mig nu, at det måske ikke er helt så godt. han skriver til mig på aula ved bare ikke om jeg skal svare eller lade vær? hvad skal jeg gøre plzz hjælp!!!!!!!!

Svar: 

Hej Anonym 

Jeg kan godt forstå du er rigtig presset over at han skriver til dig, efter at du har fundet ud af at det ikke er helt godt at I har haft sex. 

Ud fra det du skriver er jeg usikker på om du mener at du har fortrudt at I overhovedet har haft sex, eller om det mere handler om at du har fundet ud af at det ikke er så godt, fordi din lærer selvfølgelig ikke må have sex med dig? 

Lige meget hvad, er det selvfølgelig vigtigt at sige at du ikke har gjort noget forkert. Det har din lærer til gengæld. Voksne må ikke have sex med unge under 15 år, fordi man som ung nemt kan blive overtalt, eller komme til at gøre noget man ikke helt kan overskue konsekvenserne af, og senere komme til at fortryde. At det er din lærer gør det faktisk bare endnu værre, fordi der bør være et særligt trygt forhold mellem dig og din lærer. Din lærer skal passe på dig, og at have sex med dig er at gøre det helt modsatte. At have sex med en elev, er både forkert og faktisk også ulovligt. 

Jeg kan godt forstå at du er meget i tvivl om hvad du skal gøre. Jeg tænker det afgørende er at du ikke går alene med hvordan du har det. 

Jeg synes du skal overveje at sige det til dine forældre eller måske en anden voksen i din familie, som du er tryg ved. Jeg ved godt det kan være svært, og at du måske er bekymret for hvad de tænker og vil sige. Og jeg tænker det måske ville blive chokerede eller kede af det der er sket, men jeg tænker først og fremmest at de vil være glade for at du lader dem hjælpe, for det er i bund og grund det de fleste forældre aller helst vil. 

En anden mulighed kunne være at snakke med en anden lærer på skolen, hvis der er en anden lærer som du snakker godt med, og er tryg ved. Du kan også skrive til vores sms, og snakke lidt mere med en rådgiver om de tanker du har, og hvad du kan gøre. Du kan skrive lige når det passer dig på 25 80 60 60. Du er selvfølgelig anonym. 

I forhold til at din lærer skriver til dig på Aula, så tænker jeg ikke du behøver at svare overhovedet, og jeg vil faktisk råde dig til at lade være, fordi jeg kan være nervøs for hvad det er din lærer vil. 

Til sidst vil jeg igen være helt tydelig omkring at du ikke har gjort noget forkert. Lige meget om du har fortrudt at I havde sex, eller om du ikke har, så er det ikke dig der har gjort noget som helst forkert. Det er udelukkende din lærer der er helt forkert på den her. 

Mange hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program