Selvskade pga. skamfølelse
Selvskade pga. skamfølelse
Hej CH Her for snart 2 uger siden, så jeg nogle lesbiske porno-videoer for første gang, og jeg synes egentlig det var okay i det tidsrum hvor jeg så dem, men efter en dag eller to fik jeg det ret dårligt over at jeg havde set dem. Dagene efter var jeg sammen med mine veninder, og nogle få gange kom de med kommentarer som: “…sådan noget ser du/vi jo ikke”, og det gav mig bare endnu mere dårlig samvittighed over at jeg nogen sinde så det. Der er ingen der ved det og jeg har heller ikke tænkt mig at sige det til nogen, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved den skamfølelse jeg har? Jeg har selvskadet før, hvor mine forældre fik det af vide at sundhedsplejersken, men nu har jeg gjort det 2 gange igen (dog pga. et andet emne), men jeg har lidt en trang til at gøre det for at slippe at med skyldfølelsen, og komme videre? Jeg går også hos en psykolog inde hos et Center for Selvskade, og har overvejet at fortælle det til hende. Godt nok synes jeg både at det er akavet og ubehageligt at fortælle hende at jeg har set porno, men jeg er også super bange for at hvis jeg fortæller hende at jeg har slevskadet igen, at hun så siger det til mine forældre, og det har jeg overhovedet ikke lyst til at de for af vide :( Hvad gør jeg?…
Hej du,
Sådan en skamfølelse er bare hård, så det er godt at du skriver.
Jeg kan virkelig godt forstå at dine veninders kommentarer fik dig til at føle at det var helt forkert at se lesbisk porno, så jeg vil gerne lige starte med at kommentere på det med at se porno.
Det er sådan, at undersøgelser viser at næsten 9 ud af 10 piger under 14 år har prøvet at se porno. Så hvis dine veninder siger, at sådan nogen som jer ikke ser porno, er det nok mere fordi det også er lidt skamfuldt for dem. For det er altså helt almindeligt at prøve at se porno. Jeg ved ikke hvor mange der har set lige præcist lesbisk porno, men jeg ved at det er helt almindeligt at være nysgerrig omkring sex når man er på din alder, så jeg tror også den del er ret almindelig. Man kan også sagtens tænde på lesbisk porno, uden at det nødvendigvis betyder at man har lyst til at have sex med andre piger. Bare det at se noget der handler om sex, er ofte nok til at de fleste bliver lidt tændt, uanset om det er noget man har lyst til selv at prøve eller ej. Jeg ved godt at de ikke bare fjerner din skamfølelse at vide at det er almindelig at prøve at se lesbisk porno, men måske kan det hjælpe dig at vide at du absolut ikke er den eneste.
I forhold til selvskade, så er skam bare en svær følelse, og jeg kan virkelig godt forstå at du har lyst til at gøre et eller andet for at få den til at gå væk, men du er nok ikke overrasket over at jeg håber du vælger en anden løsning end selvskade. For det kan godt være at selvskade virker et kort stykke tid, men det er jo også forbundet med en masse skam og skyld, så det er bedre at finde en anden løsning som du faktisk kan være stolt over -og som ikke skader din krop. Jeg synes for eksempel godt at du kan være stolt over det mod du har udvist ved at skrive til os!
Derfor synes jeg også det er rigtigt vigtigt at du fortæller psykologen, at du har selvskadet igen, så du kan få hjælp til at finde nogle bedre strategier. Jeg kan sagtens forstå at det er akavet, men egentligt behøver psykologen ikke vide en masse om hvilke videoer du har set, hvis du ikke har lyst til at fortælle om det. Det er nok at fortælle hende at du har set noget på internettet som gav dig en masse skamfølelse og gav dig lyst til at selvskade. Så ved hun hvad hun har brug for at vide. Hvis du omvendt har lyst til at tale med psykologen om det du har set, er det selvfølgelig også helt ok.
Som udgangspunkt er det du fortæller psykologen fortroligt, men når du er under 15 år, har du ret i at hun måske fortæller dine forældre at du har selvskadet. Helt præcist hedder reglen at psykologen kun må fortælle dem allermest nødvendige, så derfor behøver hun ikke fortælle dine forældre en masse om hvorfor du har selvskadet.
Hvis du er bange for hvordan dine forældre reagerer, synes jeg du skal prøve at få psykologen til at komme med nogle forslag til hvilke aftaler du og dine forældre kan lave for hvordan I kan tale om det. På en god måde. Det kan også være at psykologen kan være med, når du taler med dine forældre om det, så hun kan hjælpe dig og forklare dine forældre hvilken støtte du har brug for.
Til sidst vil jeg bare sige til dig, at jeg ved at det er en hård kamp at stoppe med at selvskade, så jeg synes du har taget et rigtigt godt skridt ved at skrive til os, for det er ikke noget du skal klare helt alene. Derfor håber jeg også meget at du taler med psykologen om det, så du ikke er alene med det!
Mange hilsner,
Marie